Frk. volley

Lidt duft af roser og hjemmebag midt i hørmen..?

2008-10-08T00:31:00.000-07:00

Til gårsdagens bestyrelsesmøde i Skovbakken Volley spurgte Sine, om Marie og jeg havde lagt mærke til, at vi 3 piger havde været i avisen: "..ja, altså ikke med billede eller noget, men i en statistik". Vi havde ikke set artiklen fra Stiften, men det var en opgørelse over antallet af mænd og kvinder i bestyrelser i 8 eliteidrætsklubber i Århus. Kvinderne er (surprise, surprise!) i undertal, hvis ikke fraværende i samtlige bestyrelser, men vores flotte 3-tal trumfer altså de andre eliteklubber i Århus- selv bestyrelsen for kvindefodbold!
http://stiften.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20081006/SPORT/588062977/1349/STIFTEN

Hvad siger det så? Tja, at kvinderne vil pusse-nusse, som der står, mens mændene har et vinder-gen? Måske. Jeg er enig så langt at der er forskel på de opgaver mænd og kvinder oftest finder interessante og relevante. Men netop for dynamikkens skyld kunne man ønske sig en større ligestilling i samtlige bestyrelser mm. Forestillingen om at bestyrelsesarbejde udføres af gamle mænd, der har truffet samtlige beslutninger på forhånd, hen over hovedet på kvinderne er en forældet kliché, der kun kan opfattes som en dårlig undskyldning fra kvindernes side. Man får indflydelse, hvis man søger den.
Derfor er det også irriterende at artiklens logo med mandehørmen i virkeligheden bare bekræfter denne kliché, frem for at appelere lidt mere til det sociale aspekt ved bestyrelsesarbejdet som, i følge artiklens egen logik, i højere grad kunne tiltale kvinderne.
Vores d'herrer Old-Stars bestyrelsesmedlemmer har påtaget sig et par tunge poster, som hhv. formand og kasserer, hvilket næppe kan opfattes som magtbegærlighed - det har været et spørgsmål om ledererfaring, reel arbejdsmarkedserfaring og forståelse for økonomi (eller forsøg på samme).
Ud over formandens netop overståede aftensmåltid, der havde fået godt med hvidløg, hvilket han dybt beklagede og hele aftenen holdt han ånden i skak med pastiller, for at skåne forsamlingen, så var der ingen særlig mandehørm til mødet igår. Til gengæld diskede Sine op med lækre sager fra hjemmebageriet, hvilket jeg kun kan forestille mig at de andre elitebestyrelser misunder os! I øvrigt havde vi et skønt feminint forslag om salg af øreringe og andre kreative geschäfter, Skovbakken Volley kunne slå sig på for at bedre økonomien :)

Måske handler det om "..at appelere til noget så gammeldags som klubfølelse", for nu at citere formanden fra en anden sammenhæng.
Har mændene mere klubfølelse? Har de mere brug for at deltage i og bidrage til et fællesskab udenfor hjemmet? Vil kvinderne hellere have medlemsskaber på fitness-præmisser, hvor man betaler sit kontingent og så ikke er forpligtet overfor andre end sig selv (og måske lige sine egne unger man kan nusse om i et udvalg)? Jeg tror det ikke. Eller. Jeg vil helst ikke tro det.

Wha så Skovbakken?

2008-10-06T00:26:00.000-07:00

- Græsk mytologi is tha' shit!
Godt vi nåede at nyde vores sejr over Næstved, inden vi selv fik et par dask over trynen. Hvordan er det nu det der hybris fungerer - er der ikke også noget, der hedder katharsis? Jeg vil i hvert fald gerne tro at vi nu har gennemgået en (til tider næsten ydmygende) renselsesproces, så vi igen er klar til at spille med i kampene.
Brøndby var gode, de er godt sammenspillet og Eva finder sine spillere virkelig godt og har jo et fantastisk hurtigt spil til kanterne. Selv om vi havde problemer med at følge med dem, specielt efter 20 point, så følte vi dog at der ikke var uendelig langt til i det mindste en sætsejr.
Men Fortuna, for pokker. Jeg har bestemt ikke indtryk af at de føler sig som et svækket hold i år, i forhold til sidste år - og hvorfor skulle de også det? Muligvis har de ikke Stine og Lotte i samme udstrækning som sidste år, men til gengæld er Karen virkelig trådt i karakter på kanten. Caley spillede en god kamp mod os, og fik også virkelig lov at stråle eftersom vi havde store problemer med hendes serv og jeg tror hun fik omkring 70 % af boldene i angrebet - hun levede i hvert fald op til titlen som giraf.
1. og 2. sæt... tja, modtagningerne startede godt, men vi kom slet ikke igennem med vores angreb, hvorefter vi så holdt op med at modtage! 2. sæt var katastrofalt - ud over den ikke-eksisterende modtagning kunne vi så heller ikke serve! Heldigvis fik vi da vist i 3. sæt at vi godt kan spille volley. Modtagningerne blev meget bedre, Sondrea fik centerspillet med og Ivana satte trumf på med angreb og gode blokader - hun var nok vores bedste bud på en giraf i den kamp. Hun er i øvrigt virkelig trådt i karakter i år, både til træninger og kampe er hun ofte den der går foran og stiller krav og opmuntrer - det er en imponerende udvikling og hun udstråler en modenhed som ikke specielt mange 19-årige besidder .
Denne uge står nok på lidt serv-modtagning, kan jeg forestille mig. Et holdmøde midt på ugen, som forhåbentlig kan afslutte hele vores katharsis-ting :) Når vi nu indser vores fejl og finder ud af, hvordan vi retter op på den kosmiske orden igen.
Med det sagt, tror jeg nu også at Fortuna og Brøndby er rækkens stærkeste hold i år.. en modig påstand eftersom vi slet ikke har mødt de andre, men begge hold er allerede stærkere nu end de var på dette tidspunkt sidste år. Jeg glæder mig til at se Fr.berg i aktion, og håber vi kan finde vores gode gamle hjemmebane fordel frem.

Næstved t/r

2008-09-16T01:41:00.000-07:00

For første gang i 3 år blev vores første pokalkamp ikke aflyst i sidste øjeblik, så vi måtte den lange vej til Næstved - nikkede pænt til damen i buret på Storebæltsbroen: "Jep, så begynder det igen". Ca. 42 min. tog det vores lille men effektive trup at slå Næstved denne søndag eftermiddag.. og så den lange tur hjem igen.
Vi var 8 spillere afsted, med en enkelt udskifter til kantpladsen, så der var spilletid til alle og mulighed for vores nye rumænske hæver, Georgi, at finde sine angribere. Vi spillede aggresivt hele kampen og blev ved med at holde gejsten oppe, hvilket sætcifrene også vidner om: 13-25, 11-25, 9-25.. (frit efter hukommelsen). Og det er vist alt jeg har at sige om den kamp.
Næste weekend er det så Middelfart-stævne, hvilket nok vil give et lidt bedre billede af vores styrker og svagheder - så frem med luftmadrassen og clip-clapperne, så er der old-school stævne med klasseværelsernes duft af gammel leverpostej, snorkende holdkammerater, pigerne-efter-drengene og ikke mindst gensyn med de andre elitehold.

Og...Der er kun ét hold i Jylland (tak, Louise :))

Status - livet ulmer under stilheden :)

2008-09-05T05:30:00.000-07:00

Korrekt, der har ikke været megen aktivitet her på siden det sidste halve års tid.. og ja, det er da lidt skidt, når man skal bruge det første kvarter på at forsøge at huske brugernavn og adgangskode, før man overhovedet kan komme igang med at skrive!
Allerede dér var jeg ved at give op, og nu forekommer det så helt umuligt at skulle samle op på et halvt års volleyliv.. og det kan vist ikke bare afhjælpes med at nulstille en adgangskode. Min volleyenergi er blevet brugt på andre ting end at skrive om det - uanset hvor meget jeg elsker at skrive og reflektere, så kan det føles sekundært i forhold til de meget jordnære udfordringer klubben har stået overfor.
Men en lille tekst om Skovbakkens elite damer anno 08/09 kan jeg da godt svinge mig op til: Tilbage til rødderne, hvad angår klubnavn - et langt mere poetisk, lokalt og fortællende navn end de forrige års satsninger på diverse Århus konstellationer.
Med hensyn til spillerne i år, så er det også langt hen ad vejen tilbage til rødderne - altså dem fra sidste år :)
Louise Alrø er som bekendt taget til Sverige, men vi har stadig vores andre "gamle" kantspillere, blandt andet Natja, som jo hen over sommeren har spillet med landsholdet og nu er afsted med ungdomslandsholdet. Hun bliver vigtig for vores hold i år. Derudover er Anna Bom-stærk begyndt at træne med, og forhåbentlig får hun trænet skulderen op, så hun igen kan leve op til sit kælenavn. Der er ingen tvivl om at viljen er der, og hun er en erfaren spiller, der kunne give holdet en god stabilitet. Vores energiske og træningsivrige Marie Koustrup har vi indtil januar, hvor hun nok endnu engang rejser til Spanien. Ci og Cecilie er også velkendte gengangere - Ci er flyttet til byen, hvilket gør volleylivet en del lettere for hende. Desværre har to af vores centerspillere, Nina og Susanne begge valgt at stoppe karrieren - alt for tidligt, er jo min åbenlyse mening, men det kan selvfølgelig være de kommer i gang igen..
Vores udlandske spillere, Justina, Ivana og Sondrea er kommet ( /kommer) tilbage efter en sommer i deres respektive hjemlande og det gør sæsonstarten en del lettere for os alle, at de kender rutinerne, byen, os og hinanden. Ud over at det er skønt at se alle pigerne igen, så er det også en fantastisk følelse, når man finder spillet fra sidste år. Og så er det lidt lettere at få kørt de enkelte nye spillere ind, der også er dukket op...
Trænerteamet er det samme som sidste år, dog med en svanger Linda, der helt sikkert gerne vil blive ved - baby eller ej - men mon ikke hun bliver nødt til at holde en lille barselsorlov fra volley på et tidspunkt.
Jeg vil tro konkurrencen om semifinalepladserne bliver hård igen i år, hvilket da ville være positivt og måske tyde på en reelt stærkere elite. Sommeren er tilsyneladende blevet brugt på klub-shopping i Københavnsområdet -og ikke ét ondt ord om det. Men jeg kan nu ikke forstå at alle klubberne er kommet ud af den situation med et stærkere hold - jeg har vist bare ikke lige gennemskuet hvem taberne bliver. Umiddelbart ser holdene stærke ud og jeg tror virkelig vi skal være skarpe hvis vi vil være med helt i toppen.. men på en god dag, medvind og sol... hvem ved?? Glæder mig til at spille kampe igen.

Skrivebordsafgørelser og midnatsforestillinger

2008-03-07T05:55:00.000-08:00

Indtil denne weekend havde HIK kun vundet virkelig få sæt denne sæson. Og al respekt for deres fortsatte kampgejst, det kan ikke have været lige sjovt med de lange rejsedage for at vende hjem med nederlag på nederlag. I første omgang virkelig flot at HIK tog sæt fra Holte, det viser jo, at det alligevel er et hold, der tager afsted for at spille volley og det kan de altså godt finde ud af, hvis de får lov. Men at deres første sejr ligefrem skulle komme mod Holte, det er da virkelig overraskende .. og sjovt! Måske ikke lige for Holte, der godt kunne bruge de 2 point, men for HIK, der som altid alligevel får en finger med i spillet om semifinalerne..klassisk!

Fejlen har efter sigende jo været åbenlys, men der var sørme stille på debatfronten i en periode.. men fint nok, nu er afgørelsen faldet, og så er man ude over spekulationerne. Uden at have været tilstede i hallen og kende detaljerne er det mit indtryk, at denne afgørelse måtte være konsekvensen - altså at Holte dømtes som taber.

Nu er det imidlertid (og selvfølgelig) en heeelt anden sag med det hængedynd af en protestsag, vi trækker rundt på fra vores kamp mod Lyngby. Mini har sat næsen op efter omkamp... sikke en omgang propaganda! Det ville efter min bedste overbevisning være en skandaløs afgørelse på sagen, og hvorvidt han virkelig tror det er realistisk eller om det bare er bluff er vel et spørgsmål om graden af naivitet :)

I starten af sæsonen da vi (første gang!) vandt over Brøndby, og alle endnu måbede, forlød der diverse rygter om Brøndbys forsøg på en protestsag. Den gang skrev jeg en kommentar i et indlæg, som aldrig blev udgivet men her et kort bittert klingende citat: "Jeg har ærlig talt ikke noget pænt at sige om Brøndby og deres forsøg på at fratage os en velfortjent sejr med en skrivebordsafgørelse. Ret er ret, javist, bevares, men jeg har intet pænt at sige om det."

Lidt mærkeligt at skulle starte sin weekend med en midnatsforestilling mod Fortuna i aften. Forberedelsen til kampen er lidt anderledes på den tid af dagen - kroppen skal lige overbevises om, at 20.30 ikke er = færdig med træning, men tværtimod tid til at præstere. Mentalt nok endnu hårdere fordi kl. 20. 30 sikkert ikke holder på grund af herrekampen, men måske gør det alligevel, så vær klar til tiden og vær klar en halv time senere og så1-2 timer frem.
... Men lige nu skal der hviles lidt.

Skøn sejr over Frederiksberg

2008-03-03T05:38:00.000-08:00

Ihhh, det var en god sejr! Efter en dårlig start på 1. sæt fik vi kæmpet os tilbage og fundet fodfæste i kampen. Det bølgede lidt frem og tilbage gennem hele kampen, men det var egentligt mit indtryk at begge hold efter et lidt famlende 1. sæt spillede ret stærkt. Jeg syntes egentlig ikke at vi forærede nogle pointsstimer væk - Frederiksberg vandt deres point, når de servede godt og når deres kanter vandt deres bolde. Til gengæld synes jeg ikke, de havde særlig meget centerspil, hvilket satte pres på deres kanter... vi havde ret gode blokader, ikke mindst takket være Natja, der efterhånden også har meldt sig stærkt på banen i den del af spillet. På vores side af nettet fik vi efterhånden etableret en god modtagning og fik centerne med i spillet. Det var virkelig en god kamp at spille, som jeg også kunne nyde undervejs. Jeg tror ikke engang at det havde været anderledes hvis vi havde tabt, altså jeg ville stadig mene at jeg havde nydt kampen og at vi reelt havde det sjovt undervejs. Frederiksberg holdt også gejsten kørende på et fantastisk niveau til langt hen i 4. sæt og satte virkelig pris på hvert eneste point, så man havde bestemt ikke lyst til at give dem noget at juble over gratis. De startede faktisk allerede under smashopvarmningen, hvor de reelt forsøgte at råbe og juble hjemmebanefordelen over på deres side af nettet :)
Jeg mindes at vi burde have vundet 2. sæt, for vi var vist afgørende foran ved 22-17 eller sådan noget. Men i modsætning til andre tabte 2. sæt gennem sæsonen, så var det helt klart et sæt, vi spillede med om, men Frederiksberg havde bare en god slutspurt, som vi ikke formåede at få stoppet mens tid var.

Det var vores næstsidste hjemmebanekamp i år, og til vores store glæde var der virkelig god opbakning og stemning i hallen. Det var specielt dejligt, fordi vi var eneste programpunkt i lørdags, så vi havde ikke en herrekamp til at tiltrække publikum. Forøvrigt er det nu heller ikke nødvendigvis det mest loyale publikum - vi har da oplevet nærmest udvandring efter ligegyldige herrekampe, selvom vi står med et brag af en kamp bagefter .. nå, i øvrigt slet ingen bitterhed, bare glæde over at publikum i lørdags var kommet for at se os og Frederiksberg spille. Og det er bare så fedt med et medlevende publikum, selv den lille Frederiksberg-klan var fantastiske, måske især takket være den røde pose fra Fætter BR fyldt med diverse larmende effekter, de havde medbragt (som dog også resulterede i at Ditte (medbragt københavner med Fætter BR heppegrej) standardsvar resten af dagen var "Hvaaa?").
I hvert fald har vi sidste hjemmekamp på fredag kl. 20.30 mod Fortuna, og hjemmebanen skal helt klart nydes til det sidste. Vi skal nok have fat i noget mere Fætter BR udstyr, så vi kan slutte godt af på den bane vi har nydt så meget i år.

Protest.. kaffeklub med efterfølgende dansk stil til forbundet -god fornøjelse!

2008-02-27T07:05:00.000-08:00

Så kom vi igang med kampe igen efter et par uger. En lidt rusten start, men faktisk helt udmærket. Vi spillede et ret stabilt første sæt og havde godt pres på vores angreb. Louise fik os godt af sted med virkelig godt aggressivt angrebsspil, som både Natja, Sus og Ivana fulgte godt op på. Vi havde gode server, gode tidlige prioriteringer i blokken, men måske ikke alt for meget forsvarsspil.
Andet sæt var dog noget anderledes. Jeg var ellers sikker på, at vores 2.sæt-kriser var en børnesygdom, der var overstået, men vi havde et tilbagefald. Fejl på fejl fra vores side. Servefejl, modtagningsfejl og de dårlige modtagninger, som vi i første sæt alligevel havde fået sat pres på, smed vi pludselig væk.. Tja, og Lyngby tog sættet ret overbevisende. Men lad os kalde det den sidste lille rustplet, der skulle pudses inden vi fandt kampformen igen.
Tredje og fjerde sæt var vel egentlig reelt en god kamp med gode dueller.. indtil en længere spilafbrydelse i form af Lyngbys protest, der nok desværre kom til at overskygge spillet på banen.
Ingen tvivl om at Lyngby havde stået forkert i modtagningen efter deres dobbeltindskiftning!
Spørgsmålet er så, hvad der blev dømt hvornår. Det er helt fint at nedlægge protest og det tager selvfølgelig tid..men så lang tid??? Jeg forsøgte virkelig at blande mig udenom, at holde fokus på vores hold, så vi ikke tabte det momentum, vi helt klart havde på det tidspunkt. Vi havde ærlig talt nok hellere set, at Lyngby vandt bolden end hele den afbrydelse, der blev resultatet. Til sidst lignede det mere en kaffeklub, hvor alle interesserede åbenbart havde ret til en lang detaljeret forklaring af volleyballreglernes enkelte paragraffer, end en volleykamp. Det er bare en superirriterende følelse at en dom, der egentlig burde være til vores fordel, ender med udelukkende at blive til Lyngbys fordel. Det lyder helt absurd, at de endda skulle kunne få en omkamp ud af sagen.. men heldigvis også temmelig teoretisk.. lad os se, hvor langt Mini's danske stil til forbundet rækker ;)
Vi vandt kampen, pænt og overbevisende og mon ikke det bliver det endelige resultat på den konto.

Sidste gang vi vandt over Lyngby var alle andre overraskede over resultatet, denne gang var det knap så overraskende, endda forventet fra andre end os selv. Sidste gang tabte vi til Fr.Berg ugen efter og det føltes bittert, så hurtigt at tabe terræn igen.. Så mon ikke lidt mindre eufori over sejren denne gang giver lidt mere fokus til næste weekends vigtige opgør på vores gode, dejlige, velkendte og heppende hjemmebane? Det er om muligt i hvert fald en kamp, jeg glæder mig endnu mere til end Lyngby-kampen.. det er jo rene godter af kampe, vi har tilbage!

Skruer uden ende -og så til Lyngby igen.

2008-02-16T07:48:00.000-08:00

Det har været utrolig godt med en lang volleyfri weekend. Ikke mindst for diverse småskavanker, der havde brug for ro - og at jeg fremover laver endnu flere mærkelige øvelser. Jeg har blandt andet erfaret, at jeg er utrolig slap i de nederste dybe rygmuskler, hvilket sikkert har været en del af årsagen til mine rygproblemer. Det kom virkelig bag på mig eftersom jeg laver masser af rygøvelser, men åbenbart bare ikke for disse muskler - det er virkelig en skrue uden ende, når man først går igang med at styrketræne! Suk. Men nu har jeg så fået nogle nye kreativt udseende øvelser føjet til mit ellers meget store repertoire for at afhjælpe diverse svagheder.

Efter lidt løse tøjler og skadespleje sidste uge, har vi strammet op på træningen i denne uge. På søndag skal vi jo til Lyngby. Det føles som en evighed siden, vi var der sidst, men dengang spillede vi noget af det bedste, vi kunne på det tidspunkt. Selvom vi tabte, var vi enige om, at det var en lovende kamp. Og det løfte blev da også indfriet på vores egen hjemmebane senere på sæsonen - i en kamp hvor Lyngby måske, måske ikke havde en off-day.. men lad nu det ligge :)

I hvert fald er det min påstand, at Lyngby ikke skal have meget off-day på søndag for vi vil gerne vinde igen! I virkeligheden er det muligvis også et lidt andet Lyngby-hold vi skal spille imod denne gang - det er i hvert fald et hold, der for nylig har været igennem en forandringsproces med nye rollefordelinger og nye succeskriterier. Det bliver spændende at se, hvad resultatet af processen mon bliver.
Nå, det må de selv rode med, tilbage til vores side af nettet. Vi har virkelig fundet det stærke angrebsspil frem på det sidste, så vi har haft en række super-intense offense vs. defense opgør til træningerne. Men hvis vi skal have chance for at vise det i weekenden, er vi selvfølgelig meget afhængige af at holde niveau i modtagningen og dermed bliver servedysten selvfølgelig ret vigtig. Rimelig basal observation, men nok temmelig korrekt.

Så stram an og stram op i denne uge, så er jeg sikker på, at vi får en god dag på søndag.

Min er størst... grow up!

2008-02-12T00:36:00.001-08:00

Det er nok på sin plads her på min lyserøde blog at slippe en mindre kommentar om håndboldherrernes utrolig flotte EM-guld. Det var utvivlsomt en helt fantastisk præstation, som fortjente alt den hurlumhej af en sejrsfest, familien Danmark fik stablet på benene. Selvom jeg nok synes, at CO2 kvoten ville være bedre tjent uden forsvarets potensforlænger af en jagerfly-eskorte. Men efter sigende indgik eskorten som en del af en øvelse, og så fik de i det mindste lukket munden på CO2 fanatikere (..der bare i det stille kan spørge sig selv, hvilken øvelse, der mon var tale om? Og om forsvaret virkelig er i en position i disse dage, hvor man kan tillade sig at spille fandango med jagerfly, når man mildest talt ikke har haft det store held med sine indkøb. Personligt associerer jeg primært det danske forsvar med den glimrende leveregel "man skal ikke kaste gode penge efter dårlige"). Tilbage på sporet, hvor der så står et dansk kvindelandshold og føler sig en smule forsmået, hvilket ærlig talt kun kan komme bag på de mænd, der på mest tåbelig vis har udstillet deres mangel på social intelligens. En vis forMAND, der måske kunne have holdt sig fra den sammenligning alle journalister fiskede efter: Hvad er bedst, mandeguld eller kvindeguld? Det er en oplagt intrige, s0m man let kunne have undveget, hvis man afviste at sammenligne de to ting. Men ihh nej! Mændenes guld bliver nok endnu mere blankt og strålende, hvis det undervejs har tromlet kvinderne og møjet deres præstation til. Det eneste det siger mig, er at mændene i årevis har lidt under et (berettiget!) mindreværdskompleks i forhold til kvindernes succes, og nu da de får lidt (fortjent!) medgang, kan det ikke gå hurtigt nok med at få pløjet kvinderne tilbage til kødgryderne. Ynkeligt. Det var trods alt kvinderne, der i sin tid brød igennem til den brede befolkning med deres sport - et gennembrud, som herrerne stadig lukrerer på! Og så har herrerne stadig ikke vundet den række af medaljer, som kvinderne har. Og hvis de gør det, så skulle man tro, det var en præstation stor nok til at stå i sin egen ret uden at tromle kvindernes - det kunne klæde D'Herrer.
Det kom virkelig bag på mig, at Wilbek heller ikke holdt sig for god til at sammenligne - han er vel ellers en mand, der er verdenskendt (verden= den del af verden, der kender til nichesporten håndbold) for sin sociale intelligens (..og sine sideliniespjæt med armtræk). Jeg er sikker på, at hans udtalelser var rent håndboldfaglige og derfor i hans optik forholdsvis sobre. Men kvindernes guld var pionerguld for dansk håndbold, så for rigtig mange har det en aura, som mændene nok i virkeligheden er bedre tjent uden at sammenligne sig med.

2 point og højtflyvende personfnidder

2008-02-04T04:21:00.000-08:00

Vi tog til Gentofte for at vinde, men det var bestemt ikke sådan det føltes da vi trådte ind på banen. Vi manglede energi og fightervilje i en kamp, hvor vi burde have været topmotiverede for at vise et stabilt højt niveau. Men det er åbenbart svært for os med favoritværdigheden. Så er det vel heldigt, at det også er virkelig sjældent vi bliver tiltroet den...
Vi måtte virkelig arbejde for sejren, og det så bestemt ikke altid kønt ud. Mange dårlige boldberøringer, selv havde jeg en af de dage, hvor timing og boldtouch bare var skæv, så der skulle arbejdes for at holde gejsten oppe, og forsøge at spille sig ind i kampen. Men en sejr er 2 point, hverken mere eller mindre og gav os en enkelt overnatning på den eftertragtede 4. plads - det føltes nu alligevel godt.
Jeg bliver lidt træt, når forskellige volleyblogs går over i meta-meta-spin-diskurs, og diskuterer bagtankernes bagtanker. Og nej, Smølf er altså ikke den eneste uskyldsrene træner, der som en lonesome cowboy afholder sig fra at blogge. Det er da en utrolig arrogant holdning til elitens andre trænere? Jeg er sikker på at træner-spin kan have en vis betydning for holdpræstationer - som jeg tidligere har skrevet så betyder diskursen omkring et hold utrolig meget for et holds identitet indbyrdes og den måde, det opfattes på af andre. Der hvor det går galt er nok, når det begynder at klinge hult: Når diskursen mest er til ære for alle dem der betragter holdet, mens man ikke tror på, at det egentligt er sådan holdets spillere indbyrdes opfatter sig selv. Det bliver nødt til at starte blandt spillerne før trænerne kan servere det på deres blogs på en overbevisende måde. Men ærlig talt, dette minder mig om, hvorfor en del spillere ikke deltager i diverse diskursioner - det er utrolig højtflyvende personfnidder.

Passionen.. for pokker

2008-01-28T02:43:00.000-08:00

Jeg kan virkelig godt lide vores hjemmebane, og jeg glæder mig altid lidt ekstra når vi skal spille hjemme. Specielt når nu Holte kom denne weekend og vi ærligt talt havde leveret en lidt bleg indsats derovre sidst. Men Holte spillede stabilt, mens vi svingede lidt mere i vores spil. De prioriterede tidligt i deres blokader og det fik vi desværre ikke rigtig udnyttet i vores hæverstrategi. Jeg syntes vi spillede stærkt i store dele af kampen, selvom det blev lidt stille på vores side i perioder. Det føltes mest som en koncentreret stilhed end at folk trak sig ud af kampen. Jeg var ærgerlig over at vi ikke formåede at tage momentum i begyndelsen af 4. sæt, efter at have vundet 3. Mange servefejl fra begge hold og andre bolde, der blev tabt på fejl, gjorde at det var et åbent sæt de første tyve bolde oder so. Der skulle vi have vist mere fight og vilje til at tage mere end ét sæt.
Så det var en flad fornemmelse at slutte af med et 4. sæt, hvor vi ikke rigtig spillede med, da sættet skulle afgøres.

Så lidt bitter hjem og se håndbold - godt for mit weekendhumør at de vandt, ikke mindst om søndagen også.

Angående den løbende debat om hvorvidt dansk damevolley egner sig til TV, så kan jeg kun være endnu mere ærgerlig over at jeg ikke så pokalfinalerne på TV, på grund af familietjuhej. Men først og fremmest, så gælder debatten vel dansk volley generelt? Gjorde herrekampen sig så meget bedre på TV? Under alle omstændigheder er Martin Olafsens kommentarer hverken nuancerede og eller konstruktive. Så vidt jeg kan se, har han da heller ikke fulgt op på den svada vi fik dér. Det er alt for nemt at rakke dansk damevolley ned ved at sammenligne det med lande, der har en helt anden tradition og andre resurcer i sporten. Som Maja Pilgaard også skrev på Mikkels blog, så er det ikke udelukkende det sportslige niveau(der kan være ret variende), der er afgørende for TV-seernes interesse. Det er også fortællingen bag: personerne, holdånden, det fælles mål og kampen for at nå det. Og det ved man selv på eurosport, der op til sidste OL fulgte en enkelt spiller fra forskellige sportsgrene på deres vej til OL. I volleyball var det Francesca Picicinini fra Italien og en stor del af historien om hende var faktisk hendes kamp for at få spilletid, og derudover hendes familie og hjemby osv. Og det var spændende! Jeg tror bestemt at det vigtigste element at formidle når det kommer til sport, det er passionen. Og det slipper Martin virkelig dårligt fra med sine kommentarer om niveauet i dansk damevolley og derfor er det så tåbeligt destruktivt, når der nu er masser af passion i sporten - også herhjemme! Da Morten Piil i sin tid skrev sin kronik om dansk damevolley fik jeg utrolig mange henvendelser fra venner og bekendte, der aldrig rigtig har interesseret sig for volley, men som blev fanget den den fortælling om fightermentalitet, sammenhold og passion, som Morten fortalte - se, det er noget alle kan forholde sig til.

3-0 ...ude og hjemme!

2008-01-22T01:23:00.000-08:00

Ingen tvivl: Det er langt sjovere at blogge, når man har vundet. Så jeg vil egentlig bare lade sidste weekends 3-0 nederlag til Fortuna stå hen som en kamp, hvor vi helt klart burde have taget mindst ét sæt, men åbenbart ikke var indstillede på at spille sættene færdige. Det var alt for dårligt. Men det var positivt at vi langt hen ad vejen følte, at vi var kommet igennem julepausen uden alt for store konsekvenser for vores spil.
Og så til det sjove: 3-0 sejren over Brøndby. Endnu en heldig dag for Århusianerne! Eller.. ;)
Vi spillede godt og stabilt. Et godt servepres gav Brøndby store problemer i modtagningen, hvilket betød at de ikke fik gang i centerspillet. 1. sæt blev en gyser. Vi hentede Brøndbys føring og havde sætbold, Brøndby spiller en høj gratisbold over, som jeg vil spille frem til Sondrea, der er stukket afsted. Alle angriberne melder - den her bold skal bare dræbes, pronto! Jeg kan stadig opleve den bold i slow-motion, den føltes bare så uendelig høj, da den kom ned mod mig og jeg nåede faktisk at tænke utrolig mange tanker. Derefter spiller jeg så med stor autoritet bolden frem - en ½ meter for høj og ½ meter over på den anden side af nettet... ARRGH! Hvad sker der??!? Brøndby vandt bolden og samtlige spillere på mit hold hadede mig lige i det øjeblik - fuldt berettiget! Men mit fantastiske hold fik vendt frustrationerne mod Brøndby og vi fik alligevel hevet sættet hjem. Men den bold kunne have været så afgørende for holdets moral og kampen, hvis den havde betydet at vi tabte sættet. Og så en gratisbold, det er bare en æressag for mig...Puuh, jeg skammer mig.
I 2. sæt bestemte vi, hvad vi skulle lege - og det blev til "tik, Brøndby er den - se, om I kan fange os". Vores centerspillere arbejde virkelig hårdt hele kampen i både blokader og angreb, og i 2. sæt strålede de bare. Natja var sindssygt effektiv i angreb. Og så spillede Ci og Sondrea rigtig godt forsvar på 5 og 1.
I 3. sæt var vi forberedte på, at Brøndby ville kaste alt ind og spille højt spil. De vandt også en række mere spetakulære bolde, men det føltes stadig som om det var os, der havde det stabile niveau.

Krigens stålgestalter og sportens hyldest til Urkraften

2008-01-09T06:13:00.000-08:00

I den tyske forfatter Ernst Jüngers delvist autobiografiske erindringer fra 1. verdenskrig "The Storm of Steel" gestalter han soldaten som en stålsat og pansret fascistoid mandsfantasi. Jünger hylder soldaternes kammeratskab, deres tætte fællesskab, der får troppen til at fungere som en maskine, der ruller hen over slagmarkerne. Han ser krigen som en regenererende kraft, hvor de ypperligste, stærkeste, mest stålsatte mænd overlever og fører arten videre:

”Es war eine ganz neue Rasse, verkörperter Energie und mit höchster Wucht geladen. Geschmeidige, hagere, sehnige Körper, markante Gesichter, Augen in tausend Schrecken unterm Helm versteinert. Sie waren Überwinder, eingestellt auf den Kampf in seiner gräßlichsten Form. Ihr Anlauf über zersplitterte Landschaften bedeutete den letzten Triumph eines phantastischen Grausens. Brachen ihre verwegenen Trupps in zerschlagene Stellungen ein, wo bleiche Gestalten mit irren Augen ihnen entgegenstarrten, so wurden ungeahnte Energien frei. Jongleure des Todes, Meister des Sprengstoffes und der Flamme, prächtige Raubtiere, schnellten sie durch die Gräben. Im Augenblick der Begegnung waren sie der Inbegriff des Kampfhaftesten, was die Welt tragen konnte, die schärfste Versammlung des Körpers, der Intelligenz, des Willens und der Sinne.” (Jünger: “Der Kampf als inneres Erlebnis”,1922).

Her er Jüngers ekstreme ideal for soldatmanden tydeligt. Først beskrives kroppen, der i smidighed og spændighed minder om rovdyret, derefter øjnene, der under stålhjelmen ikke længere har eget liv, men blot stålfast stirrer mod den endelige sejr. Kernen i denne beskrivelse er dog soldatmandens følelseskolde og maskinelle energiudladninger i en voldsom, men kontrolleret bersærkergang. Soldatens muskelmasse er et resultat af en ekstrem kroplig hærdelse, hvor selvet, identiteten, det bløde usikre indre sjæleliv tydeligt afgrænses af et jernhårdt, maskinelt og kantet panser. Joseph Thoraks skulptur ”Cameratismo” herover er et stjerneeksempel på hyldesten til den stålsatte muskuløse mandskrop og soldaternes maskinelle kammeratskab, der får dem til at fortsætte deres march hen over slagmarkens bunker af lig: ”On and on! Some of the men collapsed as they ran, for we were compelled to force the last ounce from their exhausted bodies. Wounded men called to us on left and right from the shell-holes and were disregarded. On and on, with our eyes fixed on the man in front, along a knee-deep trench formed of linked-up shell-holes of enormous size, where the dead were almost touching. Our feet found little purchase against their soft and yielding bodies. Even the wounded who fell by the way shared the same fate and were trodden beneath the boots of those who still hurried on.” (Jünger: "The Storm of Steel").

Når man i Århus kører af Stadion Allé mod Stadion er man ikke i tvivl om stedets arkitektoniske magtstruktur. Stadion troner stateligt oplyst for enden af den brede allé med søjler, der med sine proportioner påpeger menneskets ydmyge størrelse. Man føler et fællesskab med pøblen, der strømmer til, som insekter draget af lyset. I forhallen forstærkes ydmygheden ved synet af Urkraften, Jean Gauguins skulptur fra 1920. Ligheden med Thoraks skulptur er slående: Den muskuløse krop, det stålsatte blik, de aggressivt knyttede næver, den ustoppelige march hen over den indstrømmende menneskemasse - On and on!

Æv, en laaang harsk møjdag!

2007-12-17T01:38:00.000-08:00

FREDERIKSBERG VOLLEY – AARHUS VOLLEY (25 - 18, 22 - 25, 25 - 17, 25 - 21)

Dagen startede tidligt, men faktisk rigtig fint. En stille søndag morgen, hvor hele byen er pakket ind i rimfrost og himlen skifter i blåviolette nuancer efterhånden som solen stiger. Der er næsten ingen mennesker at se, og man føler sig ret velsignet at have sådan en morgen næsten for sig selv.

Da PS-biler endelig havde fundet vores biler frem og fået installeret sæder i bussen(!), kom vi afsted. De rimdækkede landskaber der tonede frem gennem tågebankerne var mindst lige så smukke som byen i den tidlige morgen. Og med julemusik i radion troede man en kort stund, at det var en heldig dag. Den illusion bristede dog brat, da vi passerede først en enkelt soloulykke og derefter masseulykke på masseulykke med efterfølgende harmonikasammenstød, der mindede os om, hvad det smukke føre betyder for trafiksikkerheden. Så stivnede smilene og farten blev sænket markant. Stemningen i bilen blev yderligere krydret, da vi ville finde en manual for at tænde lejebilens tågelys: Da jeg sad i shotgun, åbnede jeg handskerummet og blev mødt af en massiv bølge af harsk smør og gammel spegepølse fra det klamme efterladte rundstykke, der havde taget manualens plads i handskerummet. I bagklogskabens ulideligt klare lys, kan jeg kun se det som et tegn - et rigtig dårligt ét.

Men vi fik os sneglet frem til Bülowsvej og derefter gik det pludselig stærkt - alt for stærkt. En stresset opvarmning, til dels vores egen skyld, til dels en dårlig disponering af tiden fra dommernes side. Og så var vi i gang.. eller Frederiksberg var i hvert fald. Vores modtagninger var gode, men vi kom slet ikke igennem i angrebet og Frederiksbergs blokadeprioriteringer fungerede for dem. De spillede stærkt og lod os lave alle de dumme fejl, hvilket vi da bestemt ikke holdt os for gode til.

2. sæt. Vi var ved at være landet i Frederiksberg og begyndte at finde vores spil frem. Der var nogle gode takter, men det føltes noget usikkert undervejs. Når vi fik en del af spillet i gang var det en anden del, der svigtede. Josefine og Lærkes server voldte os store problemer, så Frederiksberg henter vores ellers store føring. Men med pletvist godt spil og Maries stærke TV-serv vinder vi da sættet.

Vores servepres var ellers slet ikke på højde med sidste weekend. Vi havde enkelte stimer, både af gode server, men desværre også stimer af fejl. Det var bare generelt ikke godt nok.

3.sæt og vi kæmper desperat videre for at finde vores spil, men Frederiksberg styrer begivenhederne og vi spiller mest på deres premisser.
Ligeledes i 4. sæt, hvor vi bliver for stressede på vores side af nettet. En overgang ser det da ud til at vi virkelig kæmper os tilbage med en rigtig god servestime - men vi kunne desværre ikke følge op på den, så Frederiksberg kører sættet og kampen hjem.

Det var bare op ad bakke hele vejen. Jeg syntes egentlig at vi kæmpede for at komme ind i kampen, for at få energien i gang med gejst, men vi var ikke skarpe i de enkelte boldberøringer, så det var utrolig tungt. Der var skuffede miner i omklædningen og det var ikke sådan vi havde ønsket at gå på juleferie, når det nu kunne have været så godt! Men vi er kommet langt siden sæsonstarten og træerne vokser ikke ind i himlen. Efter kampen sendte vi Justina hjem på velfortjent juleferie, som forhåbentlig giver lidt bedring til ryggen, der har pint hende på det seneste.
Hjemturen var ganske enkelt helt forfærdelig. Fyn var hyllet i tæt tåge, der havde forårsaget endnu et enormt harmonikasammenstød, motorvejen var lukket og politiet frarådede al unødig udkørsel. Det tog mildest talt en evighed at komme hjem, og det havde nok været lidt mere muntert, hvis vi havde haft en sejr med i baggagen.

Ode til potentialet

2007-12-10T03:44:00.000-08:00

Da vi havde spillet 1/3 del af sæsonen, altså mødt alle de andre elitedivisionshold én gang, lå vi til direkte nedrykning på en lidt bitter 7. plads. Den føltes bitter fordi holdene lå så tæt og vi bare var endt med en sorteper, som slet ikke afspejlede vores egen opfattelse af vores niveau. Men det kunne jo ikke nytte noget at blive børnesur på William, fordi han antydede at det teoretisk kunne ende med nedrykning for os. I stedet snakkede vi på holdet om vores træningsindsats og om, at når holdene lå så tæt nu, så ville det afgørende jo være, hvilke hold, der formåede at blive bedre gennem sæsonen. Et hold som Holte bliver bare altid bedre i løbet af sæsonen, og uanset deres resultater i de europæiske kampe, så er der ingen tvivl om at den slags kampe giver holdet erfaring og gør spillerne langt mere frygtløse i den hjemlige række. Fortuna har haft nogle skader og forstærker holdet med nye spillere efter jul. Vi har ikke udsigt til hverken internationale kampe, eller flere nye spillere, så vores eneste mulighed for udvikling er til vores træninger.

Til gengæld er det en fornøjelse at tale udvikling, når man nu er så heldig at spille på et af rækkens yngste hold. For jeg har slet ikke været i tvivl om potentialet på vores hold. Der er så mange dygtige spillere, der virkelig vil det her projekt, og som arbejder for det. Bare se på vores entusiastiske bænk til alle vores kampe! Men hvis vi vil have fuldt udbytte af potentialet, så skal vi tage et skridt op til hver eneste træning.. babysteps måske, men vil skal blive ved med at blive bedre, fordi vi kan.

I den anledning vil jeg da gerne på direkte opfordring stolt præsentere vores hold:

På hæverpladsen har vi Stine Smedemark Kristiansen, som havde en forrygende debutsæson i eliten sidste år, hvor hun førte holdet til en 4. plads! I år har hun fået konkurrence af Sondrea Larsen, fra Oregon Ducks, som har ført en fantastisk energi og frækt spil ind på holdet. Det er mit indtryk, at de to hævere supplerer hinanden rigtig fint, uden at der endnu er en decideret førstehæver.

På liberopositionen har vi sagt farvel til Bettina, som i stedet er blevet assistenttræner for holdet. Til gengæld har Sophie-med-det-næsten-adeligt-fine-efternavn Misser Hauch Hatting fået selskab af Ci Eshel, som søgte nye volleyudfordringer og derfor pendler fra Ikast, hvor hun bor, til vores træninger i Århus. Ci har spillet med et højt niveau og stor autoritet i modtagning og forsvar, til inspiration for os alle.

Vores centerpostition er enormt stærk i år, nok det bedste jeg har oplevet her i Århus. Nina Christiani kom hjem fra Italien og spillede med i forårets slutspil, hvor jeg var virkelig imponeret over, hvor hurtigt hun fandt et stabilt højt niveau, samtidig med at hun altid er utrolig positiv. Det samme kan egentlig siges om Ninas medstuderende fra Idræt, Susanne Christensen, der spillede i HIK sidste år. Hun har kun spillet volley i et par år, men må bare have et enormt boldtalent, for hun kan ikke bare slå hårdt, men har også en rigtig god spilforståelse. Det er på sin vis ret ironisk at centerpladsen er blevet så stærk i år, eftersom det så lidt bekymrende ud ved sæsonstart. Godtnok havde vi Nina og Ditte Iversen, som begge havde været med sidste år. Men ingen reserver og Ditte meldte fra starten ud, at hun skulle rejse efter jul. På grund af skader blev hun dog desværre nødt til at trappe ned med træningen endnu tidligere på sæsonen, og begyndte at spille med klubbens 2. damer i stedet. På det tidspunkt havde vi heldigvis fået herreholdets libero, Arunas, til at lokke sin kæreste, Justina Giedraityte (Justa) til Danmark fra Lithuan. Og hold da op, hvor kan den pige med sit omvendte tilløb og lange ben dog svæve! Dertil kommer en indædt fightervilje, der slår gnister i øjnene. Sidsttilkomne centerspiller er en overløber fra Øst-Danmark: Ivana Babic. Hun er faldet godt til i Århus og lærer dansk med en forbløffende fart, som også skyldes en sund nysgerrighed og spørgelyst. Hun er ekstremt angrebsivrig og en virkelig stærk blokadespiller.

På diagonalpladsen har kusinerne Marie Koustrup Hansen og Natja Kjeldsen deres lille godmodige familiefejde. Pt er Marie dog ude med en ankelskade, så Natja boltrer sig ved nettet, hvor hun virkelig er trådt i karakter som en stærk angriber. Det er et par virkelig klub-loyale kusiner, og jeg kan ikke forestille mig et Skovbakkenhold, hvor Marie Koustrup ikke figurerer, som en pålidelig og hårdtarbejde spiller. Marie og jeg har spillet sammen i Skovbakken, siden jeg kom til, og det er så rart med en spiller, der i den grad repræsenterer kontinuiteten, når nu der ellers har været stor udskiftning og foryngelse over årene.

Begge kusiner er også kantspillere sammen med Louise Alrø og jeg, der efter min bedste overbevisning supplerer hinanden virkelig godt på banen. Vi har hver vores forcer, som skaber et godt fundament for holdet. Dog har kant/diagonalpositionen vist sig ret sårbar, da vi alle efter tur har været ude med skader i perioder i efteråret. Cecilie Olsen har derfor taget udfordringen op, efter en pause som følge af en mindre operation, og giver nu kantpladsen en chance. Cecilie er oprindeligt centerspiller, en god én endda, og det har været hendes eget valg at prøve kræfter med kantpladsen. Den slags omskoling kræver selvfølgelig tålmodighed, men hun er god og et kvalificeret bud på en vellykket omskoling.

Derudover har vi en træningsspiller i form af Juanna Joensen, så vi faktisk kan mønstre ikke mindre end 2 fuldstændige hold, med libero, kanter og hele pivtøjet! Så er der altså mulighed for kvalitetstræninger og dermed at realisere noget af holdets potentiale.

Weekendens kamp mod Frederiksberg er virkelig vigtig for os, en sejr er nok nødvendig, hvis vi skal nå i top-4 efter jul. Efter en fantastisk sejr sidste weekend bliver den store test i virkeligheden om vi finde det samme niveau frem igen og holde det en hel kamp. Jeg personligt vil gerne vise, at sejren i weekenden ikke bare kan afskrives som en off-day fra Lyngbys side, som Smølf på forundelig vis fik det vendt til på trods af både mit og ikke mindst Mini's kampreferat. Men det er selvfølgelig en nem forklaring, specielt efter Holtes egen indsats mod dem i går aftes.

(aside)... er det ikke forunderligt hvordan nogle hold har "off-dage" og andre hold bare har et "lavt bundniveau"? Det er ret afgørende for et holds selvopfattelse, hvordan man italesætter den slags - og hvilken diskurs, der er generelt accepteret for de forskellige hold.

Flot sejr over topholdet - "Haps, haps, haps..."

2007-12-10T00:53:00.000-08:00

Så kom Lyngby til Århus og vi havde set frem til kampen. Vi syntes alle, at vi havde spillet en god kamp mod dem sidst, og vidste at vi var blevet bedre siden da, så vi glædede os til at spille mod dem igen. Og glæden kunne mærkes på banen, vi spillede på livet løs og fik sat pres på alle bolde. Hele holdet var virkelig i hopla i 1. sæt og Lyngby kæmpede for at være med. Sættet blev vundet ret overbevisende. Men så kom vores klassiske 2.sæt, hvor Lyngby styrede begivenhederne og vi halsede efter og kunne ikke helt finde det gode spil fra 1. sæt. På trods af vores dumme tendens til at smide 2.sæt væk efter flotte 1.sæt, så var det dog opløftende at vores bundniveau denne gang var højere end tidligere. Ingen tvivl om, at når Lyngby får lov, så skal de nok bestemme slagets gang og de kørte sættet hjem uden at se sig tilbage.
Men atter engang viste vi, at 2.sæt var en smutter: I 3. og 4. sæt spiller begge hold virkelig godt og vores fantastiske hjemmepublikum fik god volley som opvarmning til aftenens klubjulefrokost. Lyngby plejer at vide, hvornår sættene skal lukkes og de afgørende bolde vindes, men under pres kom der en del uvante fejl fra deres side, og den slags chancer skal udnyttes mod Lyngby. Vi spillede virkelig stærkt, Louise smadrede alt ned ved nettet, centerspillerne knoklede i både blokader og angreb, modtagningerne var gode og gav Sondrea gode arbejdsbetingelser, som hun udnyttede på bedste vis. Dertil kom et højt servepres, så alt i alt en dag hvor tingene lykkedes, vi gjorde hinanden bedre på banen, og Ivana blev skiftet ind og lavede et par vigtige blokader på afgørende tidspunkter.
Bettina har delvist fortsat traditionen fra sidste år, hvor vores træner, Dave, hver fredag efter træning holdt storytime og fortalte om sit eget volleyliv og andre større filosofiske overvejelser. Bettinas historie inden kampen handlede om klubbens 2. damer, som Bettina også træner (!), der havde vundet en overraskende men overbevisende sejr tidligere på dagen. Jeg er absolut tilhænger af gode historier, og med sådan én i ryggen viste vi, at vi sigter mod stjernerne og når vi spiller bedst, slår vi selv det rutinerede tophold Lyngby overbevisende.

Skuld' gammel venskab..

2007-11-27T05:53:00.000-08:00

Fredag aften skal vi spille mod HIK, men det er en lidt mærkelig fornemmelse at tage til Aalborg i år. Så længe jeg har spillet i Århus, har HIK været det tætteste, jeg kom på lokalopgør på den rigtige arvefjende måde. De har ofte gjort volleylivet virkelig surt for os, og vi har spillet nogle rigtig tætte kampe mod dem. Men i år har de foreløbigt kæmpet en lidt anden kamp end os og al respekt for, at holdet med mest rejsetid stadig kæmper i eliten.

Når det så er sagt, så var de tæt på at tage sæt fra os, da de kom til Århus og HIK plejer at have god opbakning på hjemmebanen - og rygterne vil vide, at et par af de gamle HIK'ere stadig leger med i deres hjemmekampe. Og vi har ikke råd til at sætte hverken sæt eller point til, hvis vi vil lege med længere oppe i rækken.

Nu, hvor jeg er kommet mig over min første børnefornærmelse i forbindelse med Williams kommentar om, at Aalborg og Aarhus (teoretisk!) kunne rykke ud af eliten i år, må jeg indrømme, at det er en skræmmende tanke. Selvom Åbyhøj eventuelt kunne rykke op, så ville det helt klart være på et andet niveau, både ambitionsmæssigt, organisatorisk og med hensyn til holdets aldersgennemsnit. Nogle år tilbage shoppede jeg selv lidt omkring i klubberne i Aarhus alt efter hvilken klub, der spillede i eliten, og jeg tror ærlig talt ikke at unge elitespillere føler enorm klubloyalitet, hvis det betyder et år i 1. div. Så ingen tvivl om at det ville være skadeligt både for Aarhus Volley og ikke mindst for de unge spillere på vores hold, som i så fald ville stå over for et afgørende valg mht deres volleyball og måske (ohh, skræk) komme frem til at det ikke er besværet værd. Mest skræmmende i den sammenhæng er nu tanken om en elitedivision helt uden jyske hold, hvor et ønske om at spille i på højeste niveau ikke kan kombineres med videregående studier i Jylland.

Derfor er mine følelser inden fredagens kamp en smule ambivalente. Det er hårdt at se en traditionsrig klub som HIK kæmpe sin egen kamp i bunden af rækken, men når vi står på banen, så ser jeg kun de gamle arvefjender, som ikke skal have lov at gøre livet surt for os i denne sæson.

Min lyserøde volleyblog

2007-11-26T03:43:00.001-08:00

Udgangspunktet for denne blog var følgende påstand: "Faktum er at kvinderne ER passive" - at kvinderne i dansk volley ikke er aktive som debattører, trænere og ledere! Mændene er aktive, kvinderne er passive.. det er en ældgammel stereotyp fremstilling af kønnene, og jeg bliver lige provokeret hver gang, den bliver fremført. Det er simpelthen for billigt. Kvinderne er generelt aktive på andre områder og på andre måder end mænd -fordi der selvfølgelig er forskel. Når det er sagt, så må jeg medgive, at man meget sjældent hører kvindernes røst som volleyballspillere og det er selvfølgelig ærgerligt.Nu har jeg hverken håb eller intentioner om at gøre mig til talskvinde for mit hele mit køn i denne blog og lad det være sagt, heller ikke for Århus Volley eller Skovbakken. Jeg spiller volley i tights og skriver om det..

Gentofte kommer..

2007-11-26T03:35:00.000-08:00

Optakten fra http://www.aarhusvolley.dk/:

(ikke skrevet af mig)

Lørdag eftermiddag møder vi Gentofte på hjemmebane, og efter et par halvdårlige kampe mod henholdsvis Fortuna og Holte glæder vi os til at vise, hvad vi virkelig dur til.
Kampen er en af de mange "4-point-kampe" i en sæson, hvor alle slår hinanden på kryds og tværs. Begge hold har 6 point efter 7 kampe, og blot to vundne sæt udgør forskellen mellem Gentoftes 5. plads og vores 7. plads under nedrykningsstregen., så ingen er i tvivl om kampens betydning.
Vores kampe mod Gentofte plejer at være meget tætte, og skal vi trække det længste strå i morgen, er det afgørende, at vi får styr på vores serv og servemodtagning, som har svigtet os lidt i de foregående to kampe.
Efter en uges intens træning med fokus på netop de to faser i spillet er vi dog fulde af fortrøstning - særligt fordi vores hævere og centere har vist, at vi kan køre centerangreb på næsten hvad som helst - bare bolden er lidt over gulvhøjde ;-)
Vi har lovet hinanden at spille frisk til - og vi er sikre på at Gentofte vil gøre det samme - så har I lyst til at overvære en spændende volleykamp i en uhyggelig tæt elitedivision, så læg vejen forbi V-R Centerets hal 4, lørdag kl. 16.00.
Vi glæder os til at se jer :-)
/ED

Århus-Gentofte 3-1 (25-23, 12-25, 25-23, 25-17)

2007-11-26T03:33:00.001-08:00

Det blev en god kamp mod Gentofte, hvor netop servepres og modtagning var meget afgørende for udfaldet. Gentofte servede taktisk og havde nogle serier af gode server, hvor de trak fra og vi var alt for langsomme til at få løst problemerne i modtagningen. Derfor kom de også foran i 1. sæt, men vi kæmpede os tilbage og spillede med god vilje og tillid sidst i sættet. Det er altid fantastisk at stjæle et sæt på den måde, og samtidig føle, at vi har fået gang i vores spil og bare kunne klø på. Så meget desto mere mærkeligt er det, at vi ligesom i kampen mod Brøndby står måbende på banen i 2. sæt og lader modstanderne drøne hen over os med gode server og klogt spil. 12 point i et sæt… det føles bare slet ikke godt – av for pokker. Heldigvis er det tilsyneladende ikke noget problem for holdets moral, tværtimod giver det en vilje til at vise, at det var sgu en fejl. Derefter var det en ret lige kamp med god fight fra begge sider. Gentofte er ikke et hold, der er bange for at bruge den verbale fight undervejs, men vi holdt et godt niveau i 3. og 4. sæt og så føles det bare rart at kunne lukke munden på dem. Vi fik efterhånden øget vores servepres og med vores centerspiller Justina ved nettet, der var flyvende og straffede alle Gentoftes modtagningsfejl med gallabolde, var det en ren fornøjelse. Vores modtagning blev mere stabil i de to sidste sæt, hvilket kunne ses på vores centerspil, der var kampens største succes fra vores side. En vigtig sejr pointmæssigt, men også fordi vi som hold på en uge har taget et skridt op og er blevet bedre, hvilket vi viste i 4. sæt, hvor vi havde vilje og modet til at spille aggressivt og sådan er vi bedst.