Fredag aften skal vi spille mod HIK, men det er en lidt mærkelig fornemmelse at tage til Aalborg i år. Så længe jeg har spillet i Århus, har HIK været det tætteste, jeg kom på lokalopgør på den rigtige arvefjende måde. De har ofte gjort volleylivet virkelig surt for os, og vi har spillet nogle rigtig tætte kampe mod dem. Men i år har de foreløbigt kæmpet en lidt anden kamp end os og al respekt for, at holdet med mest rejsetid stadig kæmper i eliten.
Når det så er sagt, så var de tæt på at tage sæt fra os, da de kom til Århus og HIK plejer at have god opbakning på hjemmebanen - og rygterne vil vide, at et par af de gamle HIK'ere stadig leger med i deres hjemmekampe. Og vi har ikke råd til at sætte hverken sæt eller point til, hvis vi vil lege med længere oppe i rækken.
Nu, hvor jeg er kommet mig over min første børnefornærmelse i forbindelse med Williams kommentar om, at Aalborg og Aarhus (teoretisk!) kunne rykke ud af eliten i år, må jeg indrømme, at det er en skræmmende tanke. Selvom Åbyhøj eventuelt kunne rykke op, så ville det helt klart være på et andet niveau, både ambitionsmæssigt, organisatorisk og med hensyn til holdets aldersgennemsnit. Nogle år tilbage shoppede jeg selv lidt omkring i klubberne i Aarhus alt efter hvilken klub, der spillede i eliten, og jeg tror ærlig talt ikke at unge elitespillere føler enorm klubloyalitet, hvis det betyder et år i 1. div. Så ingen tvivl om at det ville være skadeligt både for Aarhus Volley og ikke mindst for de unge spillere på vores hold, som i så fald ville stå over for et afgørende valg mht deres volleyball og måske (ohh, skræk) komme frem til at det ikke er besværet værd. Mest skræmmende i den sammenhæng er nu tanken om en elitedivision helt uden jyske hold, hvor et ønske om at spille i på højeste niveau ikke kan kombineres med videregående studier i Jylland.
Derfor er mine følelser inden fredagens kamp en smule ambivalente. Det er hårdt at se en traditionsrig klub som HIK kæmpe sin egen kamp i bunden af rækken, men når vi står på banen, så ser jeg kun de gamle arvefjender, som ikke skal have lov at gøre livet surt for os i denne sæson.
tirsdag den 27. november 2007
mandag den 26. november 2007
Min lyserøde volleyblog
Udgangspunktet for denne blog var følgende påstand: "Faktum er at kvinderne ER passive" - at kvinderne i dansk volley ikke er aktive som debattører, trænere og ledere! Mændene er aktive, kvinderne er passive.. det er en ældgammel stereotyp fremstilling af kønnene, og jeg bliver lige provokeret hver gang, den bliver fremført. Det er simpelthen for billigt. Kvinderne er generelt aktive på andre områder og på andre måder end mænd -fordi der selvfølgelig er forskel. Når det er sagt, så må jeg medgive, at man meget sjældent hører kvindernes røst som volleyballspillere og det er selvfølgelig ærgerligt.Nu har jeg hverken håb eller intentioner om at gøre mig til talskvinde for mit hele mit køn i denne blog og lad det være sagt, heller ikke for Århus Volley eller Skovbakken. Jeg spiller volley i tights og skriver om det..
Gentofte kommer..
Optakten fra http://www.aarhusvolley.dk/:
(ikke skrevet af mig)
Lørdag eftermiddag møder vi Gentofte på hjemmebane, og efter et par halvdårlige kampe mod henholdsvis Fortuna og Holte glæder vi os til at vise, hvad vi virkelig dur til.
Kampen er en af de mange "4-point-kampe" i en sæson, hvor alle slår hinanden på kryds og tværs. Begge hold har 6 point efter 7 kampe, og blot to vundne sæt udgør forskellen mellem Gentoftes 5. plads og vores 7. plads under nedrykningsstregen., så ingen er i tvivl om kampens betydning.
Vores kampe mod Gentofte plejer at være meget tætte, og skal vi trække det længste strå i morgen, er det afgørende, at vi får styr på vores serv og servemodtagning, som har svigtet os lidt i de foregående to kampe.
Efter en uges intens træning med fokus på netop de to faser i spillet er vi dog fulde af fortrøstning - særligt fordi vores hævere og centere har vist, at vi kan køre centerangreb på næsten hvad som helst - bare bolden er lidt over gulvhøjde ;-)
Vi har lovet hinanden at spille frisk til - og vi er sikre på at Gentofte vil gøre det samme - så har I lyst til at overvære en spændende volleykamp i en uhyggelig tæt elitedivision, så læg vejen forbi V-R Centerets hal 4, lørdag kl. 16.00.
Vi glæder os til at se jer :-)
/ED

Århus-Gentofte 3-1 (25-23, 12-25, 25-23, 25-17)
Det blev en god kamp mod Gentofte, hvor netop servepres og modtagning var meget afgørende for udfaldet. Gentofte servede taktisk og havde nogle serier af gode server, hvor de trak fra og vi var alt for langsomme til at få løst problemerne i modtagningen. Derfor kom de også foran i 1. sæt, men vi kæmpede os tilbage og spillede med god vilje og tillid sidst i sættet. Det er altid fantastisk at stjæle et sæt på den måde, og samtidig føle, at vi har fået gang i vores spil og bare kunne klø på. Så meget desto mere mærkeligt er det, at vi ligesom i kampen mod Brøndby står måbende på banen i 2. sæt og lader modstanderne drøne hen over os med gode server og klogt spil. 12 point i et sæt… det føles bare slet ikke godt – av for pokker. Heldigvis er det tilsyneladende ikke noget problem for holdets moral, tværtimod giver det en vilje til at vise, at det var sgu en fejl. Derefter var det en ret lige kamp med god fight fra begge sider. Gentofte er ikke et hold, der er bange for at bruge den verbale fight undervejs, men vi holdt et godt niveau i 3. og 4. sæt og så føles det bare rart at kunne lukke munden på dem. Vi fik efterhånden øget vores servepres og med vores centerspiller Justina ved nettet, der var flyvende og straffede alle Gentoftes modtagningsfejl med gallabolde, var det en ren fornøjelse. Vores modtagning blev mere stabil i de to sidste sæt, hvilket kunne ses på vores centerspil, der var kampens største succes fra vores side. En vigtig sejr pointmæssigt, men også fordi vi som hold på en uge har taget et skridt op og er blevet bedre, hvilket vi viste i 4. sæt, hvor vi havde vilje og modet til at spille aggressivt og sådan er vi bedst.
Abonner på:
Opslag (Atom)