Til gengæld er det en fornøjelse at tale udvikling, når man nu er så heldig at spille på et af rækkens yngste hold. For jeg har slet ikke været i tvivl om potentialet på vores hold. Der er så mange dygtige spillere, der virkelig vil det her projekt, og som arbejder for det. Bare se på vores entusiastiske bænk til alle vores kampe! Men hvis vi vil have fuldt udbytte af potentialet, så skal vi tage et skridt op til hver eneste træning.. babysteps måske, men vil skal blive ved med at blive bedre, fordi vi kan.
I den anledning vil jeg da gerne på direkte opfordring stolt præsentere vores hold:
På hæverpladsen har vi Stine Smedemark Kristiansen, som havde en forrygende debutsæson i eliten sidste år, hvor hun førte holdet til en 4. plads! I år har hun fået konkurrence af Sondrea Larsen, fra Oregon Ducks, som har ført en fantastisk energi og frækt spil ind på holdet. Det er mit indtryk, at de to hævere supplerer hinanden rigtig fint, uden at der endnu er en decideret førstehæver.
På liberopositionen har vi sagt farvel til Bettina, som i stedet er blevet assistenttræner for holdet. Til gengæld har Sophie-med-det-næsten-adeligt-fine-efternavn Misser Hauch Hatting fået selskab af Ci Eshel, som søgte nye volleyudfordringer og derfor pendler fra Ikast, hvor hun bor, til vores træninger i Århus. Ci har spillet med et højt niveau og stor autoritet i modtagning og forsvar, til inspiration for os alle.
Vores centerpostition er enormt stærk i år, nok det bedste jeg har oplevet her i Århus. Nina Christiani kom hjem fra Italien og spillede med i forårets slutspil, hvor jeg var virkelig imponeret over, hvor hurtigt hun fandt et stabilt højt niveau, samtidig med at hun altid er utrolig positiv. Det samme kan egentlig siges om Ninas medstuderende fra Idræt, Susanne Christensen, der spillede i HIK sidste år. Hun har kun spillet volley i et par år, men må bare have et enormt boldtalent, for hun kan ikke bare slå hårdt, men har også en rigtig god spilforståelse. Det er på sin vis ret ironisk at centerpladsen er blevet så stærk i år, eftersom det så lidt bekymrende ud ved sæsonstart. Godtnok havde vi Nina og Ditte Iversen, som begge havde været med sidste år. Men ingen reserver og Ditte meldte fra starten ud, at hun skulle rejse efter jul. På grund af skader blev hun dog desværre nødt til at trappe ned med træningen endnu tidligere på sæsonen, og begyndte at spille med klubbens 2. damer i stedet. På det tidspunkt havde vi heldigvis fået herreholdets libero, Arunas, til at lokke sin kæreste, Justina Giedraityte (Justa) til Danmark fra Lithuan. Og hold da op, hvor kan den pige med sit omvendte tilløb og lange ben dog svæve! Dertil kommer en indædt fightervilje, der slår gnister i øjnene. Sidsttilkomne centerspiller er en overløber fra Øst-Danmark: Ivana Babic. Hun er faldet godt til i Århus og lærer dansk med en forbløffende fart, som også skyldes en sund nysgerrighed og spørgelyst. Hun er ekstremt angrebsivrig og en virkelig stærk blokadespiller.
På diagonalpladsen har kusinerne Marie Koustrup Hansen og Natja Kjeldsen deres lille godmodige familiefejde. Pt er Marie dog ude med en ankelskade, så Natja boltrer sig ved nettet, hvor hun virkelig er trådt i karakter som en stærk angriber. Det er et par virkelig klub-loyale kusiner, og jeg kan ikke forestille mig et Skovbakkenhold, hvor Marie Koustrup ikke figurerer, som en pålidelig og hårdtarbejde spiller. Marie og jeg har spillet sammen i Skovbakken, siden jeg kom til, og det er så rart med en spiller, der i den grad repræsenterer kontinuiteten, når nu der ellers har været stor udskiftning og foryngelse over årene.
Begge kusiner er også kantspillere sammen med Louise Alrø og jeg, der efter min bedste overbevisning supplerer hinanden virkelig godt på banen. Vi har hver vores forcer, som skaber et godt fundament for holdet. Dog har kant/diagonalpositionen vist sig ret sårbar, da vi alle efter tur har været ude med skader i perioder i efteråret. Cecilie Olsen har derfor taget udfordringen op, efter en pause som følge af en mindre operation, og giver nu kantpladsen en chance. Cecilie er oprindeligt centerspiller, en god én endda, og det har været hendes eget valg at prøve kræfter med kantpladsen. Den slags omskoling kræver selvfølgelig tålmodighed, men hun er god og et kvalificeret bud på en vellykket omskoling.
Derudover har vi en træningsspiller i form af Juanna Joensen, så vi faktisk kan mønstre ikke mindre end 2 fuldstændige hold, med libero, kanter og hele pivtøjet! Så er der altså mulighed for kvalitetstræninger og dermed at realisere noget af holdets potentiale.
Weekendens kamp mod Frederiksberg er virkelig vigtig for os, en sejr er nok nødvendig, hvis vi skal nå i top-4 efter jul. Efter en fantastisk sejr sidste weekend bliver den store test i virkeligheden om vi finde det samme niveau frem igen og holde det en hel kamp. Jeg personligt vil gerne vise, at sejren i weekenden ikke bare kan afskrives som en off-day fra Lyngbys side, som Smølf på forundelig vis fik det vendt til på trods af både mit og ikke mindst Mini's kampreferat. Men det er selvfølgelig en nem forklaring, specielt efter Holtes egen indsats mod dem i går aftes.
(aside)... er det ikke forunderligt hvordan nogle hold har "off-dage" og andre hold bare har et "lavt bundniveau"? Det er ret afgørende for et holds selvopfattelse, hvordan man italesætter den slags - og hvilken diskurs, der er generelt accepteret for de forskellige hold.
