For første gang i 3 år blev vores første pokalkamp ikke aflyst i sidste øjeblik, så vi måtte den lange vej til Næstved - nikkede pænt til damen i buret på Storebæltsbroen: "Jep, så begynder det igen". Ca. 42 min. tog det vores lille men effektive trup at slå Næstved denne søndag eftermiddag.. og så den lange tur hjem igen.
Vi var 8 spillere afsted, med en enkelt udskifter til kantpladsen, så der var spilletid til alle og mulighed for vores nye rumænske hæver, Georgi, at finde sine angribere. Vi spillede aggresivt hele kampen og blev ved med at holde gejsten oppe, hvilket sætcifrene også vidner om: 13-25, 11-25, 9-25.. (frit efter hukommelsen). Og det er vist alt jeg har at sige om den kamp.
Næste weekend er det så Middelfart-stævne, hvilket nok vil give et lidt bedre billede af vores styrker og svagheder - så frem med luftmadrassen og clip-clapperne, så er der old-school stævne med klasseværelsernes duft af gammel leverpostej, snorkende holdkammerater, pigerne-efter-drengene og ikke mindst gensyn med de andre elitehold.
Og...Der er kun ét hold i Jylland (tak, Louise :))
tirsdag den 16. september 2008
fredag den 5. september 2008
Status - livet ulmer under stilheden :)
Korrekt, der har ikke været megen aktivitet her på siden det sidste halve års tid.. og ja, det er da lidt skidt, når man skal bruge det første kvarter på at forsøge at huske brugernavn og adgangskode, før man overhovedet kan komme igang med at skrive!
Allerede dér var jeg ved at give op, og nu forekommer det så helt umuligt at skulle samle op på et halvt års volleyliv.. og det kan vist ikke bare afhjælpes med at nulstille en adgangskode. Min volleyenergi er blevet brugt på andre ting end at skrive om det - uanset hvor meget jeg elsker at skrive og reflektere, så kan det føles sekundært i forhold til de meget jordnære udfordringer klubben har stået overfor.
Men en lille tekst om Skovbakkens elite damer anno 08/09 kan jeg da godt svinge mig op til: Tilbage til rødderne, hvad angår klubnavn - et langt mere poetisk, lokalt og fortællende navn end de forrige års satsninger på diverse Århus konstellationer.
Med hensyn til spillerne i år, så er det også langt hen ad vejen tilbage til rødderne - altså dem fra sidste år :)
Louise Alrø er som bekendt taget til Sverige, men vi har stadig vores andre "gamle" kantspillere, blandt andet Natja, som jo hen over sommeren har spillet med landsholdet og nu er afsted med ungdomslandsholdet. Hun bliver vigtig for vores hold i år. Derudover er Anna Bom-stærk begyndt at træne med, og forhåbentlig får hun trænet skulderen op, så hun igen kan leve op til sit kælenavn. Der er ingen tvivl om at viljen er der, og hun er en erfaren spiller, der kunne give holdet en god stabilitet. Vores energiske og træningsivrige Marie Koustrup har vi indtil januar, hvor hun nok endnu engang rejser til Spanien. Ci og Cecilie er også velkendte gengangere - Ci er flyttet til byen, hvilket gør volleylivet en del lettere for hende. Desværre har to af vores centerspillere, Nina og Susanne begge valgt at stoppe karrieren - alt for tidligt, er jo min åbenlyse mening, men det kan selvfølgelig være de kommer i gang igen..
Vores udlandske spillere, Justina, Ivana og Sondrea er kommet ( /kommer) tilbage efter en sommer i deres respektive hjemlande og det gør sæsonstarten en del lettere for os alle, at de kender rutinerne, byen, os og hinanden. Ud over at det er skønt at se alle pigerne igen, så er det også en fantastisk følelse, når man finder spillet fra sidste år. Og så er det lidt lettere at få kørt de enkelte nye spillere ind, der også er dukket op...
Trænerteamet er det samme som sidste år, dog med en svanger Linda, der helt sikkert gerne vil blive ved - baby eller ej - men mon ikke hun bliver nødt til at holde en lille barselsorlov fra volley på et tidspunkt.
Jeg vil tro konkurrencen om semifinalepladserne bliver hård igen i år, hvilket da ville være positivt og måske tyde på en reelt stærkere elite. Sommeren er tilsyneladende blevet brugt på klub-shopping i Københavnsområdet -og ikke ét ondt ord om det. Men jeg kan nu ikke forstå at alle klubberne er kommet ud af den situation med et stærkere hold - jeg har vist bare ikke lige gennemskuet hvem taberne bliver. Umiddelbart ser holdene stærke ud og jeg tror virkelig vi skal være skarpe hvis vi vil være med helt i toppen.. men på en god dag, medvind og sol... hvem ved?? Glæder mig til at spille kampe igen.
Allerede dér var jeg ved at give op, og nu forekommer det så helt umuligt at skulle samle op på et halvt års volleyliv.. og det kan vist ikke bare afhjælpes med at nulstille en adgangskode. Min volleyenergi er blevet brugt på andre ting end at skrive om det - uanset hvor meget jeg elsker at skrive og reflektere, så kan det føles sekundært i forhold til de meget jordnære udfordringer klubben har stået overfor.
Men en lille tekst om Skovbakkens elite damer anno 08/09 kan jeg da godt svinge mig op til: Tilbage til rødderne, hvad angår klubnavn - et langt mere poetisk, lokalt og fortællende navn end de forrige års satsninger på diverse Århus konstellationer.
Med hensyn til spillerne i år, så er det også langt hen ad vejen tilbage til rødderne - altså dem fra sidste år :)
Louise Alrø er som bekendt taget til Sverige, men vi har stadig vores andre "gamle" kantspillere, blandt andet Natja, som jo hen over sommeren har spillet med landsholdet og nu er afsted med ungdomslandsholdet. Hun bliver vigtig for vores hold i år. Derudover er Anna Bom-stærk begyndt at træne med, og forhåbentlig får hun trænet skulderen op, så hun igen kan leve op til sit kælenavn. Der er ingen tvivl om at viljen er der, og hun er en erfaren spiller, der kunne give holdet en god stabilitet. Vores energiske og træningsivrige Marie Koustrup har vi indtil januar, hvor hun nok endnu engang rejser til Spanien. Ci og Cecilie er også velkendte gengangere - Ci er flyttet til byen, hvilket gør volleylivet en del lettere for hende. Desværre har to af vores centerspillere, Nina og Susanne begge valgt at stoppe karrieren - alt for tidligt, er jo min åbenlyse mening, men det kan selvfølgelig være de kommer i gang igen..
Vores udlandske spillere, Justina, Ivana og Sondrea er kommet ( /kommer) tilbage efter en sommer i deres respektive hjemlande og det gør sæsonstarten en del lettere for os alle, at de kender rutinerne, byen, os og hinanden. Ud over at det er skønt at se alle pigerne igen, så er det også en fantastisk følelse, når man finder spillet fra sidste år. Og så er det lidt lettere at få kørt de enkelte nye spillere ind, der også er dukket op...
Trænerteamet er det samme som sidste år, dog med en svanger Linda, der helt sikkert gerne vil blive ved - baby eller ej - men mon ikke hun bliver nødt til at holde en lille barselsorlov fra volley på et tidspunkt.
Jeg vil tro konkurrencen om semifinalepladserne bliver hård igen i år, hvilket da ville være positivt og måske tyde på en reelt stærkere elite. Sommeren er tilsyneladende blevet brugt på klub-shopping i Københavnsområdet -og ikke ét ondt ord om det. Men jeg kan nu ikke forstå at alle klubberne er kommet ud af den situation med et stærkere hold - jeg har vist bare ikke lige gennemskuet hvem taberne bliver. Umiddelbart ser holdene stærke ud og jeg tror virkelig vi skal være skarpe hvis vi vil være med helt i toppen.. men på en god dag, medvind og sol... hvem ved?? Glæder mig til at spille kampe igen.
Abonner på:
Opslag (Atom)