Æv, en laaang harsk møjdag!

FREDERIKSBERG VOLLEY – AARHUS VOLLEY (25 - 18, 22 - 25, 25 - 17, 25 - 21)

Dagen startede tidligt, men faktisk rigtig fint. En stille søndag morgen, hvor hele byen er pakket ind i rimfrost og himlen skifter i blåviolette nuancer efterhånden som solen stiger. Der er næsten ingen mennesker at se, og man føler sig ret velsignet at have sådan en morgen næsten for sig selv.

Da PS-biler endelig havde fundet vores biler frem og fået installeret sæder i bussen(!), kom vi afsted. De rimdækkede landskaber der tonede frem gennem tågebankerne var mindst lige så smukke som byen i den tidlige morgen. Og med julemusik i radion troede man en kort stund, at det var en heldig dag. Den illusion bristede dog brat, da vi passerede først en enkelt soloulykke og derefter masseulykke på masseulykke med efterfølgende harmonikasammenstød, der mindede os om, hvad det smukke føre betyder for trafiksikkerheden. Så stivnede smilene og farten blev sænket markant. Stemningen i bilen blev yderligere krydret, da vi ville finde en manual for at tænde lejebilens tågelys: Da jeg sad i shotgun, åbnede jeg handskerummet og blev mødt af en massiv bølge af harsk smør og gammel spegepølse fra det klamme efterladte rundstykke, der havde taget manualens plads i handskerummet. I bagklogskabens ulideligt klare lys, kan jeg kun se det som et tegn - et rigtig dårligt ét.

Men vi fik os sneglet frem til Bülowsvej og derefter gik det pludselig stærkt - alt for stærkt. En stresset opvarmning, til dels vores egen skyld, til dels en dårlig disponering af tiden fra dommernes side. Og så var vi i gang.. eller Frederiksberg var i hvert fald. Vores modtagninger var gode, men vi kom slet ikke igennem i angrebet og Frederiksbergs blokadeprioriteringer fungerede for dem. De spillede stærkt og lod os lave alle de dumme fejl, hvilket vi da bestemt ikke holdt os for gode til.

2. sæt. Vi var ved at være landet i Frederiksberg og begyndte at finde vores spil frem. Der var nogle gode takter, men det føltes noget usikkert undervejs. Når vi fik en del af spillet i gang var det en anden del, der svigtede. Josefine og Lærkes server voldte os store problemer, så Frederiksberg henter vores ellers store føring. Men med pletvist godt spil og Maries stærke TV-serv vinder vi da sættet.

Vores servepres var ellers slet ikke på højde med sidste weekend. Vi havde enkelte stimer, både af gode server, men desværre også stimer af fejl. Det var bare generelt ikke godt nok.

3.sæt og vi kæmper desperat videre for at finde vores spil, men Frederiksberg styrer begivenhederne og vi spiller mest på deres premisser.
Ligeledes i 4. sæt, hvor vi bliver for stressede på vores side af nettet. En overgang ser det da ud til at vi virkelig kæmper os tilbage med en rigtig god servestime - men vi kunne desværre ikke følge op på den, så Frederiksberg kører sættet og kampen hjem.

Det var bare op ad bakke hele vejen. Jeg syntes egentlig at vi kæmpede for at komme ind i kampen, for at få energien i gang med gejst, men vi var ikke skarpe i de enkelte boldberøringer, så det var utrolig tungt. Der var skuffede miner i omklædningen og det var ikke sådan vi havde ønsket at gå på juleferie, når det nu kunne have været så godt! Men vi er kommet langt siden sæsonstarten og træerne vokser ikke ind i himlen. Efter kampen sendte vi Justina hjem på velfortjent juleferie, som forhåbentlig giver lidt bedring til ryggen, der har pint hende på det seneste.
Hjemturen var ganske enkelt helt forfærdelig. Fyn var hyllet i tæt tåge, der havde forårsaget endnu et enormt harmonikasammenstød, motorvejen var lukket og politiet frarådede al unødig udkørsel. Det tog mildest talt en evighed at komme hjem, og det havde nok været lidt mere muntert, hvis vi havde haft en sejr med i baggagen.