mandag den 4. februar 2008

2 point og højtflyvende personfnidder

Vi tog til Gentofte for at vinde, men det var bestemt ikke sådan det føltes da vi trådte ind på banen. Vi manglede energi og fightervilje i en kamp, hvor vi burde have været topmotiverede for at vise et stabilt højt niveau. Men det er åbenbart svært for os med favoritværdigheden. Så er det vel heldigt, at det også er virkelig sjældent vi bliver tiltroet den...
Vi måtte virkelig arbejde for sejren, og det så bestemt ikke altid kønt ud. Mange dårlige boldberøringer, selv havde jeg en af de dage, hvor timing og boldtouch bare var skæv, så der skulle arbejdes for at holde gejsten oppe, og forsøge at spille sig ind i kampen. Men en sejr er 2 point, hverken mere eller mindre og gav os en enkelt overnatning på den eftertragtede 4. plads - det føltes nu alligevel godt.
Jeg bliver lidt træt, når forskellige volleyblogs går over i meta-meta-spin-diskurs, og diskuterer bagtankernes bagtanker. Og nej, Smølf er altså ikke den eneste uskyldsrene træner, der som en lonesome cowboy afholder sig fra at blogge. Det er da en utrolig arrogant holdning til elitens andre trænere? Jeg er sikker på at træner-spin kan have en vis betydning for holdpræstationer - som jeg tidligere har skrevet så betyder diskursen omkring et hold utrolig meget for et holds identitet indbyrdes og den måde, det opfattes på af andre. Der hvor det går galt er nok, når det begynder at klinge hult: Når diskursen mest er til ære for alle dem der betragter holdet, mens man ikke tror på, at det egentligt er sådan holdets spillere indbyrdes opfatter sig selv. Det bliver nødt til at starte blandt spillerne før trænerne kan servere det på deres blogs på en overbevisende måde. Men ærlig talt, dette minder mig om, hvorfor en del spillere ikke deltager i diverse diskursioner - det er utrolig højtflyvende personfnidder.

13 kommentarer:

Anonym sagde ...

Skyldig, Anne, det var arrogant af mig kun at regne med toptrænerne, da jeg skrev, at Smølf var den eneste, der ikke bloggede.

Jeg regner Mikkel Hauge, William Menzel og Smølf for de tre top-trænere - de er i hvert fald blevet kåret til Arets Træner de tre sidste år, og jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg er højligt imponeret over deres engagement og deres kunnen (så vidt jeg kan bedømme den).

De er de tre musketerer, men der er også en d'Artagnan i skikkelse af den meget skrivende Mini, så ham tænkte jeg også på.

Elitær tænkning, det er sandt, men det er nu engang toppen af kransekagen, der er mest fascinerende – selv om det, indrømmet, kan føre med sig, at man overser noget andet af værdi.

VH

Morten Piil

Anne Nybo sagde ...

Ja, kunne næsten regne ud at det var pointen med din kommentar, men så må man jo skrive det: At det er toptrænerne man taler om. Ingen tvivl om, at de bloggende trænere (minus Smølf, altså) også er bloggere fordi de har ambitioner for deres hold, og har langt hen ad vejen også har evnerne til at føre dem ud i livet - og gør sig mange overvejelser over den proces undervejs. Jeg tror da også at deres indbyrdes fnidder er en del af deres egen motivation - de er jo konkurrencemennesker som os andre.

Anonym sagde ...

Jeg blev faktisk blogger ved en episode, hvor jeg i et referat skrev noget om at Fortuna & DHG burde samarbejde. Dette var min personlige holdning, og den var måske ikke lige klubbens holdning. Så deraf kom min blog...

Men uskyld eller ikke uskyld - jeg tror ikke at man skal dømme hverken dem der gør noget eller dem der ikke gør noget, ej heller finde dybe grunde til hvorfor eller hvorfor ikke. I sidste ende gør vi tingene sålænge vi har lysten til at gøre noget, om vi er spiller, træner eller blot en iagttager på sidelinien. Og jeg bruger personligt min blog til at fortælle min historie, som kun jeg ser den. Dejlig farvet og præget af mine holdninger til hvad der går og hvad der ikke går.

I har for øvrigt en hel del bedre udebane-stat i år. 3 vundne - 5 tabt. Sidste år tabte i 11 mener jeg og vandt kun 4. Så måske lever I op til afstemningen som pt har jer til at når 4. pladsen....

Mikkel

Anonym sagde ...

Jeg skal ikke fortsætte en polemik, der åbenbart keder dig, Anne.

Men du skriver, at "jeg er sikker på, at træner-spin kan have en vis betydning for holdpræstationer - som jeg tidligere har skrevet så betyder diskursen omkring et hold utrolig meget for et holds identitet indbyrdes og den måde, det opfattes på af andre."

I den forbindelse må jeg virkelig sige, at Mikkel Hauges fremstilling af sig selv her i kommentarspalten som noget nær naturens muntre søn, der bare skriver frejdigt løs, stemmer MEGET DÅRLIGT overens med mit indtryk af hans insinuerende, manipulerende og fejlbehængte blog-indlæg, hvor man så at sige altid fornemmer en skjult, taktisk dagsorden.

Min beundring for ham som træner og coach er meget stor - men som blogskriver synes jeg han tegner et meget mindre flatterende portræt af sig selv.
Hvilken betydning skriverierne har for Fortuna-holdets præstationer skal jeg dog ikke kunne sige.

VH

Morten Piil

Anonym sagde ...

Ja så fik jeg lige skrevet og slettet et ret stort indlæg her.

Uanset hvor meget Morten lokker så må vi andre vel bare prøve ikke at skulle ned på Holtes plan.

Anyways tillykke med sejren, jeg kan forestille mig at det passede jer meget godt at vi slog brøndby :). Jeg er som bekendt selv ganske aktiv på blogs osv men jeg føler egentlig hverken det gavner eller skader mit hold på den måde jeg gør det på.

Jeg har ganske mange ting i volleyverdenen jeg gerne vil snakke om og en blog er et perfekt medie til dette.

Hvis jeg skulle have en "taktik", så er det mest af alt at jeg har været i gamet i ca 20 år nu og jeg ved hvor meget fjendskab der har været rent historisk imellem klubberne.
Modsat ved jeg også at dette fjendskab stort set aldrig er gældende spillerne imellem.
Og eftersom træneren er til for spillerne er det også en træners opgave at have et fornuftigt forhold til de andre.
Af historiske årsager vil Holte formentlig være et problem for mange indtil de en dag drejer nøglen på elitesiden og starter forfra. Der er mange ting de laver jeg ikke kan li, men jeg holder samtidig af deres spillere og ledelsen inkl smølf.

Jeg er dårlig til at være uvenner med folk, og selvom vi er konkurrenter er vi også kolleger i verdens fedeste sport, og jeg gør faktisk en indsats for at holde en vis form for kollegialt samvær med de andre trænere.

Og inden holtefanklubben nu prøver at finde andre skjulte motiver vil jeg også nævne at en anden ting jeg har lært er at 99% af alle spiller skifter er baserede på blandingen af kvalitet,seriøsitet, venskaber og behagelighed.

hep hey
/W

Anonym sagde ...

Tak for din forklaring, William.

Den historiske baggrund for dette mærkelige Holte-had kender jeg intet til, da jeg jo først fik kontakt med volley for små to år siden.

Efter at have lært nogle volleyfolk at kende, deriblandt ikke mindst Holte-folkene, skrev jeg, at jeg følte mig i utrolig godt selskab. Det gælder i allerhøjeste grad stadig, ikke mindst efter at jeg har lært dig og Mini at kende – men altså med en enkelt undtagelse.

Jeg prøver altid at dokumentere, når jeg er kritisk. Det er ikke mindst her min målestok for "niveau" ligger. Lad mig derfor
citere Mikkel Hauges sidste indlæg i polemikken på hans blog, som et eksempel på hvad jeg mener med "insinuerende og manipulerende".

Her opgraderes jeg pludselig til "en flink fyr", så Holte bedre kan sættes rigtig dårligt lys. Der står:

"Jeg har den største sympati for spillere der er i klubben, for jeg ved hvor meget man giver. De er ret uskyldige, men spiller desværre for nogle som vil gå længere end normalt for at vinde. Som i alle andre sportsgrene er der ting som man holder gemt i mørket, og lige der hvor du står burde du nok lyse lidt mere (citat slut)."

"Gemt i mørket" - det er jo nærmest djævelsk! Og en effektiv måde at lukke for en enhver konstruktiv fornuftig debat, fordi det er REN INSINUATION, uden gnist af bevisførelse eller eksemplificering.

VH

Morten

Anonym sagde ...

Men hvis nu de fleste læsere godt ved hvilke ting der hentydes til så er din utilfredshed og angreb imod mikkels referater jo mest frustrationer over at netop du ikke forstår hvad mikkel skriver om.

Og dette er nu altså Annes blog der skrev et indlæg om deres vigtigt 2 poing sejr og en fodnote om at der ikke vokser glorier på holtefolket - og straks skulle holtefanklubben vende det til at Mikkel er utroværdig (vi har forstået jeres holdning efterhånden).

er det bare mig eller er der ved at være en tendens til lidt drama i starten af ugen, optakter til weekendens kampe i slutningen af ugen, derefter kampreferater som så vendes til drama osv.

Det går jo i ring (og som århus rødderne ville sige) On and on.

/w

Anonym sagde ...

Hvis så mange ved, hvad Mikkel taler, hvorfor så ikke bare skrive ligeud, hvad det er, der sker "i mørket" i Holte?

Er det forførelser af de "uskyldige" spillere? Svindel med offentlige midler? Jernhård anvendelse af kadaverdisciplin?

Hvorfor disse insinuationer og denne dæmonisering af en konkurrerende klub?

Jeg er ikke spor frustreret, William – jeg væmmes blot helt instinktivt, når sådanne metoder bliver brugt.

VH

Morten

Anonym sagde ...

Det er nu meget simpelt.

Uanset hvor meget man kan have lyst til at uddybe så handler det i bund og grund om at disse ting ville gå ud over det eneste trænerne virkelig vil beskytte - nemlig spillerne.

mvh
w

Anonym sagde ...

Jamen, Mikkel opfordrer mig jo netop i sit indlæg til at hive de mystiske ting, der foregår "i mørke" i Holte, frem i lyset.

Så den rørende spilleromsorg, du skriver om, gælder i hvert fald ikke Holtes spillere.

Men nu har jeg belastet Annes blog nok med denne lille sag.

Som sagt synes jeg dit lange indlæg var fint, og jeg læser jo altid dine egne blogs med fornøjelse og udbytte.
Ligesom iøvrigt også denne blog.

VH

Morten

Anonym sagde ...

En tilføjelse som jeg føler jeg bør lave fordi min kommentar om folk der havde et problem med holte af historiske årsager.

Den del kunne forstås negativt mod holte, når jeg rent faktisk mener det præcis modsatte lige med det. I mange mange år var Holte et sted der tilbød vilkår der på ingen måde kunne matches af andre klubber.
Derfor skiftede stort set alle de største talenter dertil, og derfor er der en del der er sure over at have mistet dygtige spillere til holte.
I min verden er dette ren smålighed fordi man kan altså ikke være sur over en spiller opsøger bedre forhold - man burde være stolt.
Vores små debatter går efter min bedste mening over gevind, men vi er lette at provokere.

Men jeg håber dermed lige at klarligge at min kommentar om Holte og gammelt nag altså er noget jeg mener der bare viste at Holte gjorde det bedst af alle - men ændrer ikke på det faktum at der rundt omkring altid vil sidde nogle og bære gammelt nag.

Heldigvis har deres arbejde gjort at der idag er rigtig mange der har forstået vigtigheden af de gode rammer, og man kan sgu ikke sidde og være sur over at nogen bare gjorde det bedre end alle andre for mange år siden.
Det er bare smålighed.

Så skulle den lige være lukket fra min side.

mvh
William

Anne Nybo sagde ...

...Når man forsøger at begrænse den tid, man bruger som blogger, så kan der lige pludselig være sket en del. Først og fremmest havde jeg det egentlig lidt blandet med min halvbitre kommentar om trænerspin mm., fordi netop bloggen er udtryk for enkeltpersoners holdninger, og som læser kan man ikke brokke sig over de emner, der tages op -bare undlade at forholde sig til dem. Dog fornemmes en vis metaltræthed i dette emne, eftersom alle der læser omtalte blogs jo ofte kender personerne bag - og generelt også deres holdninger til hinanden? Men det har selvfølgelig også en vis underholdningsværdi.
Jeg har ikke noget særligt at udsætte på Holtelejren - kun på den holdning at volleyfolk, der ikke løbende gør opmærksom på deres eksistens og berettigelse, bare ignoreres, som jeg stødte på i Mortens kommentar. Det var af samme grund jeg oprettede denne blog - som reaktion på kommentaren om, at kvinderne var passive, fordi vi aldrig hørte fra dem.

.. ja, sejren i weekenden var god. Og Fr.bergs sejr var da også fin med os! Tillykke med den - imodsætning til Mini, så troede jeg også på den inden søndag.

Anonym sagde ...

Her forsøger man at holde sig fri for en enkelte debat, og så fik man lige et spark hva Anne.. :0)

jaja, vi må jo se når alle runder er spillet, hvem der kom tættest på den endelige stilling med sit gæt.. ;0)

Mini