Så kom vi igang med kampe igen efter et par uger. En lidt rusten start, men faktisk helt udmærket. Vi spillede et ret stabilt første sæt og havde godt pres på vores angreb. Louise fik os godt af sted med virkelig godt aggressivt angrebsspil, som både Natja, Sus og Ivana fulgte godt op på. Vi havde gode server, gode tidlige prioriteringer i blokken, men måske ikke alt for meget forsvarsspil.
Andet sæt var dog noget anderledes. Jeg var ellers sikker på, at vores 2.sæt-kriser var en børnesygdom, der var overstået, men vi havde et tilbagefald. Fejl på fejl fra vores side. Servefejl, modtagningsfejl og de dårlige modtagninger, som vi i første sæt alligevel havde fået sat pres på, smed vi pludselig væk.. Tja, og Lyngby tog sættet ret overbevisende. Men lad os kalde det den sidste lille rustplet, der skulle pudses inden vi fandt kampformen igen.
Tredje og fjerde sæt var vel egentlig reelt en god kamp med gode dueller.. indtil en længere spilafbrydelse i form af Lyngbys protest, der nok desværre kom til at overskygge spillet på banen.
Ingen tvivl om at Lyngby havde stået forkert i modtagningen efter deres dobbeltindskiftning!
Spørgsmålet er så, hvad der blev dømt hvornår. Det er helt fint at nedlægge protest og det tager selvfølgelig tid..men så lang tid??? Jeg forsøgte virkelig at blande mig udenom, at holde fokus på vores hold, så vi ikke tabte det momentum, vi helt klart havde på det tidspunkt. Vi havde ærlig talt nok hellere set, at Lyngby vandt bolden end hele den afbrydelse, der blev resultatet. Til sidst lignede det mere en kaffeklub, hvor alle interesserede åbenbart havde ret til en lang detaljeret forklaring af volleyballreglernes enkelte paragraffer, end en volleykamp. Det er bare en superirriterende følelse at en dom, der egentlig burde være til vores fordel, ender med udelukkende at blive til Lyngbys fordel. Det lyder helt absurd, at de endda skulle kunne få en omkamp ud af sagen.. men heldigvis også temmelig teoretisk.. lad os se, hvor langt Mini's danske stil til forbundet rækker ;)
Vi vandt kampen, pænt og overbevisende og mon ikke det bliver det endelige resultat på den konto.
Sidste gang vi vandt over Lyngby var alle andre overraskede over resultatet, denne gang var det knap så overraskende, endda forventet fra andre end os selv. Sidste gang tabte vi til Fr.Berg ugen efter og det føltes bittert, så hurtigt at tabe terræn igen.. Så mon ikke lidt mindre eufori over sejren denne gang giver lidt mere fokus til næste weekends vigtige opgør på vores gode, dejlige, velkendte og heppende hjemmebane? Det er om muligt i hvert fald en kamp, jeg glæder mig endnu mere til end Lyngby-kampen.. det er jo rene godter af kampe, vi har tilbage!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar