fredag den 7. marts 2008

Skrivebordsafgørelser og midnatsforestillinger

Indtil denne weekend havde HIK kun vundet virkelig få sæt denne sæson. Og al respekt for deres fortsatte kampgejst, det kan ikke have været lige sjovt med de lange rejsedage for at vende hjem med nederlag på nederlag. I første omgang virkelig flot at HIK tog sæt fra Holte, det viser jo, at det alligevel er et hold, der tager afsted for at spille volley og det kan de altså godt finde ud af, hvis de får lov. Men at deres første sejr ligefrem skulle komme mod Holte, det er da virkelig overraskende .. og sjovt! Måske ikke lige for Holte, der godt kunne bruge de 2 point, men for HIK, der som altid alligevel får en finger med i spillet om semifinalerne..klassisk!

Fejlen har efter sigende jo været åbenlys, men der var sørme stille på debatfronten i en periode.. men fint nok, nu er afgørelsen faldet, og så er man ude over spekulationerne. Uden at have været tilstede i hallen og kende detaljerne er det mit indtryk, at denne afgørelse måtte være konsekvensen - altså at Holte dømtes som taber.

Nu er det imidlertid (og selvfølgelig) en heeelt anden sag med det hængedynd af en protestsag, vi trækker rundt på fra vores kamp mod Lyngby. Mini har sat næsen op efter omkamp... sikke en omgang propaganda! Det ville efter min bedste overbevisning være en skandaløs afgørelse på sagen, og hvorvidt han virkelig tror det er realistisk eller om det bare er bluff er vel et spørgsmål om graden af naivitet :)

I starten af sæsonen da vi (første gang!) vandt over Brøndby, og alle endnu måbede, forlød der diverse rygter om Brøndbys forsøg på en protestsag. Den gang skrev jeg en kommentar i et indlæg, som aldrig blev udgivet men her et kort bittert klingende citat: "Jeg har ærlig talt ikke noget pænt at sige om Brøndby og deres forsøg på at fratage os en velfortjent sejr med en skrivebordsafgørelse. Ret er ret, javist, bevares, men jeg har intet pænt at sige om det."

Lidt mærkeligt at skulle starte sin weekend med en midnatsforestilling mod Fortuna i aften. Forberedelsen til kampen er lidt anderledes på den tid af dagen - kroppen skal lige overbevises om, at 20.30 ikke er = færdig med træning, men tværtimod tid til at præstere. Mentalt nok endnu hårdere fordi kl. 20. 30 sikkert ikke holder på grund af herrekampen, men måske gør det alligevel, så vær klar til tiden og vær klar en halv time senere og så1-2 timer frem.
... Men lige nu skal der hviles lidt.

14 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg er 100 % sikker på at heller ikke en eneste Holte-spiller synes at det er fair at de fratages sejren, så det er nok overvejende øjnene der ser. Og derfor....

.... er der regler som afgører tvister. Regler som er lette at læse og forstå fremmer oftest processen.

For mange år siden fik Fortuna omkamp fordi man spillede med forkerte bolde i Frederiksberg - protest inden kampen - og omkamp efterfølgende.

Rosenlund fik omkamp mod Fortuna selvom de efter bus-nedbrud valgte at tage hjem uden at forsøge anden transport.

Fortuna tabte i sin tid en protestsag selvom man havde givet forkert point - og derved tabte man et tæt sæt. Denne kørte i rigtig lang tid, og blev til sidst afvist da man ikke havde protesteret i det øjeblik fejlen opstod. Alle vidste hvad det havde betydet, men regler var regler.


Disse er blot eksempler på nogle af dem jeg har hørt om, og der er sikkert utallige. Igen så er det fælles for de fleste at det ikke altid er det "mest fair", "sportslige rigtige" og hvad man ellers kan finde på. Og fælles er også for alle sager, at der næsten altid er to parter som står stejlt overfor hinanden.

Så min pointe er måske ikke så meget andet, end at man nok skal lade reglerne dømme og er det efterfølgende ikke retfærdigt efter ens egen målestok, så kan man arbejde på andre regler.

Mikkel

Anne Nybo sagde ...

"Mine øjne de skal se"..og på min blog er det sjovt nok mine øjne, der ser! Hvilket også netop var pointen med mit indlæg - at vores kampe selvfølgelig var en heeelt anden sag ;)

Anonym sagde ...

Det ville vaere nytteloest at diskutere fairness i de forskellige afgoerelser der kan komme af vores protestsag, men en ting der er vigtigt for mig og ogsaa burde vaere det for jer er, at dommerne kender reglerne til fulde, og anvender dem korrekt. Hvis det ikke er sagen, saa vil vi alt for ofte komme i situationer hvor dommerne har hver deres regelsaet, og det er ingen jo tjent med. Det er det primaere formaal med vores protest sag - regler skal anvendes korrekt og lige for alle. At konsekvenserne er for firkantet og om de er fair, er noget man maa se paa ift. at lave en eventuel regelaendring, men uanset hvad reglerne er, skal de bruges rigtigt.

Derfor er spoergsmaalet ikke om der kommer en omkamp eller ej, men derimod om dommeren faar klar besked om, at den regel blev brugt forkert og at pointfratraak var ulovligt. Det er i ALLES interesse at den slags bliver fulgt til doers, ikke kun i Lyngby's.

Det samme goer sig jo gaeldende i Holtesagen. Hvis en klub faar lov til ast slippe for straf, saa mister sporten jo grundlaget for at eksistere efter et regelsaet.

I sin tid skrev jeg om at kampe skulle vindes paa banen, og det skal de bestemt ogsaa, men forskellen paa at undersoege muligheden i at modstanderen maaske og muligvis har begaaet en fejl, og saa paa at dommeren doemmer forkert er i mine oejne rimelig klar. Vi er IKKE ude paa at straffe Aarhus paa nogen maade, vi er ude paa at faa reglerne gjort klare, ogsaa for dommerne.


Mini

Anonym sagde ...

Helt enig med Mini.

Og jeg vil tillade mig at fremhæve en passage:

"At konsekvenserne er for firkantet og om de er fair, er noget man maa se paa ift. at lave en eventuel regelændring".

Helt forsigtigt kunne man måske antyde, at visse regler synes lavet af volley-bureaukrater uden det helt store sportslige vingefang.

At en triviel fodfejl som f.eks. den Holte begik mod Aalborg HIK, måske staffes lige rigeligt hårdt med en bortdømt kamp.

Men måske er jeg bare forudindtaget i dette tilfælde.

VH

Morten Piil

Anonym sagde ...

Det er jo at sammenligne med en tur på de danske motorveje. Forleden hørte jeg i radioen en sige at: "Jeg synes det er fair at politiet holder øje med om vi kører for stærkt. Jeg kører feks aldrig for stækt nær skoler o.l., men på en motorvej uden trafik, synes jeg det er forkert. Jeg ved godt at jeg ikke må køre for stærkt, men hvorfor ikke prioritere resourcerne bedre".
Det er jo rent faktisk en holdning der deles af mange.

Til sammenligning ville familie-farens regler i vores verden, være at til alle favorit-skal-vinde kampe er reglerne suspenderet, selvom alle kender reglerne. I stedet skal man kigge på de vigtige og tætte kampe.

Omvendt kan man så spørge nu, om sådanne regler er for hårde ved bundholdene?

Mikkel

Anonym sagde ...

Jeg er slet ikke i tvivl om, at regler skal vaere ens for ALLE hold, top og bund uanset. Og jo flere regler der laegger op til, at turneringsudvalget skal lave en vurdering, altsaa en graazone, jo flere fjender skabes der. Jo klarere reglerne er, des nemmere er det at opretholde dem, og saa laerer folk at leve med konsekvenserne.
Eksempelvis har jeg svaert ved at forestille mig, at Holte begaar saadan en fejl igen lige foreloebig, den lektion ER blevet laert.


Det samme skal vaere tilfaeldet i protestsagen. Dommerne skal vide hvad reglen er, saa den ikke bruges forkert (igen).


Mini

Anonym sagde ...

Hej Mini.

Selvfølgelig skal regler være ens for alle hold, hvem i alverden kan være uenig i det?

Det du selv - mere interessant - lagde op til var en diskussion om, hvorvidt alle de EKSISTERENDE regler var lige hensigtsmæssige og retfærdige.

Man kunne tilføje: om der består et rimeligt forhold mellem forseelsens alvor og den straf, der udmåles.

Men det er måske alt for store problemer at tage op.

VH

Morten

Anonym sagde ...

Nej den slags kan man ALTID tage op..

Det er bare en svær debat, for som jeg skrev... Jeg synes ikke nødvendigvis det ville være bedre, at der var en masse regler hvor forbundet skal ind og "vurdere" hvad der er mest rigtigt.. Den slags fører jo til en masse sager hvor følelsen af uretfærdighed vil være endnu større for den ene part, hvis de begynder at sammenligne med lignende sager..

Præcedens er vigtigt, og derfor skal reglerne være tydelige og konsekvente. Så selvom jeg er enig i, at strafen er hård, så kan jeg ikke nødvendigvis komme på hvordan det kan gøres anderledes.

mini

Anonym sagde ...

Hej Mini.

Du snakker IGEN udenom i forhold til, hvor jeg vil hen.

Så jeg begynder forfra:

1. Holte begår en fejl.

2. Holte får en hård straf.

Sådan er reglerne for alle, og det er overhovedet IKKE TIL DISKUSSION.

Hvad jeg mener måske kunne diskuteres er derimod, om de regler Holte og andre dømmes efter i sådanne tilfælde er rimelige og retfærdige.

Bl.a. set i forhold til forseelsens alvor.

Det er jo ikke Vorherre, men mennesker, der har skabt reglerne. Og det er også mennesker, som kan lave dem om.

Når man fortæller udenforstående om Holtes forbrydelse og straf, trækkes der på smilebåndet.
Det virker som regler skabt for skoleelever, ikke for voksne mennesker.

Jeg siger ikke, at et hold bør være straffrit, hvis det f.eks. laver en holdlistefejl. Selvfølgelig skal der være orden i tingene. Men bør reglerne ikke også afspejle et vist mål af sund fornuft og proportionssans?

At de iøvrigt også helst skal være utvetydige, giver jeg dig selvfølgelig helt ret i.

VH

Morten

Anonym sagde ...

"Nej den slags kan man ALTID tage op..

Det er bare en svær debat, for som jeg skrev... Jeg synes ikke nødvendigvis det ville være bedre, at der var en masse regler hvor forbundet skal ind og "vurdere" hvad der er mest rigtigt.. Den slags fører jo til en masse sager hvor følelsen af uretfærdighed vil være endnu større for den ene part, hvis de begynder at sammenligne med lignende sager..

Præcedens er vigtigt, og derfor skal reglerne være tydelige og konsekvente. Så selvom jeg er enig i, at strafen er hård, så kan jeg ikke nødvendigvis komme på hvordan det kan gøres anderledes."

Jeg har indsat mit indlæg igen så du måske kan læse det endnu engang..
Jeg synes jeg tager stilling til de ting du bringer op, men det mener du så ikke...

Sammenhæng mellem situation og straf bør der altid være, men netop fordi situationerne er forskellige, vil straffen også skulle være forskellige, men det skaber jo endnu flere situationer hvor forbundet skal ind og vurdere, og det er jo netop det jeg ikke tror vil være smart..

mini

Anonym sagde ...

Jeg tror at hvad Morten og i øvrigt resten af os alle har ønsket længe, er at man i stedet for straf-behandling kurerer sygdommen.

Feks.
Holdseddel - ansvar for tjek påhviler hjemmebane-sekretær / dommere. Dvs at sådan en fejl som Holte laver kunne føres tilbage til dommerbord / sekretær og derved være straffri
Kuglepen / ikke kuglepen. Du får skrevet spillere på listen - og online skal der blot foreligge liste senest dagen efter. Ingen bøder osv og du kan på kampdag ændre.

Når vi ser mange symptomer som i år er det tegn på sygdom i reglementet. Dommer (som jo inkluderer dommerbord) er altid ansvarsfrie, og det kunne man ændre lidt på.

Derudover vil jeg også gerne understrege til Morten efter at have læst indlæg på Holtes-hjemmeside også. Der er INGEN som godter sig her, for det er latterligt at små fejl skal koste, men så længe reglerne er som det her - så er det sådan. Motivationen til at komme tilbage så man jo igår, men jeg tror ikke at nogen reelt føler at andre godter sig.

Mikkel

Anne Nybo sagde ...

Først og fremmest: Jeg godter mig ikke over Holtes nederlag - ingen tvivl om, at de står med præcis samme følelse, som jeg beskrev i mit indlæg: De vandt en kamp, efter en mindre krise og så taber de det hele på en formalitet. Det har de ikke bare godt af! Det er en bitter fornemmelse for spillerne.
Min kommentar var, at det fra mit synspunkt var sjovt at 1) HIK i deres værste sæson i mange år allligevel endte med at få lidt indflydelse på semifinalepladserne. 2) at problemet kun blev antydet af Mikkel, ellers var der utrolig stille om fadæsen på debatfronten.

Når det er sagt, så har vi jo regler som skal følges, og derfor er der ingen tvivl om, at Lyngby skal have lov at nedlægge deres protest og følge den til dørs -selvfølgelig! Det er da bare dødtrælst(!) for os at have den sag hængende. Det var også dødtrælst (!) at selve protesten kom til at fylde så meget i selve kampen! Så ja, det hænger jo også på dommerne.
Angående konsekvenser for forskellige slags fejl, så synes jeg til gengæld at en manglende spiller på holdseddel, er en temmelig alvorlig forseelse. Det er trods alt derfor vi har alle formaliteterne med underskrifter af både anfører og træner. Faren er selvfølgelig at det har udviklet sig til en ren formalitet, hvor man ikke tjekker, hvad der egentlig skrives under på - det har denne sag i hvert fald lige ændret for mit vedkommende.
Jeg kan nok ikke forstå, hvordan en eventuel dommerfejl i en enkelt bold i vores kamp mod Lyngby skulle kunne få samme konsekvenser, som Holtes fejl, der trods alt kun kan tilskrives Holte selv? Som reglerne er nu, altså.

Anonym sagde ...

Hej Anne..

I vil heller aldrig blive dømt som taber i kampen mod os, så samme konsekvens ses ikke.

Såfremt der kun er 2 mulige udfald af en protest (tages til efterretning eller afvises), så er det svært at finde på en masse mulige afgørelser som konsekvens af protestens udfald.

Jeg tror det er derfor at man har omkamp som eneste konsekvens, for man kan jo ikke spille ét sæt om og derefter et mere skulle det være nødvendigt. Med en omkamp får begge hold chancen for at spille kampen under de rigtige forhold og selvom det ikke er en optimal løsning hver gang, så er det måske den bedst tænkelige i mange situationer.

Jeg er i øvrigt enig med sdig i, at ulovlig spiller er en fejl der SKAL koste sejren, og at de to ting ikke kan sammenlignes udover, at dommerne i begge sager ikke gjorde det de skulle.

Mini

Anonym sagde ...

Spørgsmålet er jo så, om forbundet mener at dommerne skal holdes ansvarsfrie i begge tilfælde...

Mini