mandag den 6. oktober 2008

Wha så Skovbakken?

- Græsk mytologi is tha' shit!
Godt vi nåede at nyde vores sejr over Næstved, inden vi selv fik et par dask over trynen. Hvordan er det nu det der hybris fungerer - er der ikke også noget, der hedder katharsis? Jeg vil i hvert fald gerne tro at vi nu har gennemgået en (til tider næsten ydmygende) renselsesproces, så vi igen er klar til at spille med i kampene.
Brøndby var gode, de er godt sammenspillet og Eva finder sine spillere virkelig godt og har jo et fantastisk hurtigt spil til kanterne. Selv om vi havde problemer med at følge med dem, specielt efter 20 point, så følte vi dog at der ikke var uendelig langt til i det mindste en sætsejr.
Men Fortuna, for pokker. Jeg har bestemt ikke indtryk af at de føler sig som et svækket hold i år, i forhold til sidste år - og hvorfor skulle de også det? Muligvis har de ikke Stine og Lotte i samme udstrækning som sidste år, men til gengæld er Karen virkelig trådt i karakter på kanten. Caley spillede en god kamp mod os, og fik også virkelig lov at stråle eftersom vi havde store problemer med hendes serv og jeg tror hun fik omkring 70 % af boldene i angrebet - hun levede i hvert fald op til titlen som giraf.
1. og 2. sæt... tja, modtagningerne startede godt, men vi kom slet ikke igennem med vores angreb, hvorefter vi så holdt op med at modtage! 2. sæt var katastrofalt - ud over den ikke-eksisterende modtagning kunne vi så heller ikke serve! Heldigvis fik vi da vist i 3. sæt at vi godt kan spille volley. Modtagningerne blev meget bedre, Sondrea fik centerspillet med og Ivana satte trumf på med angreb og gode blokader - hun var nok vores bedste bud på en giraf i den kamp. Hun er i øvrigt virkelig trådt i karakter i år, både til træninger og kampe er hun ofte den der går foran og stiller krav og opmuntrer - det er en imponerende udvikling og hun udstråler en modenhed som ikke specielt mange 19-årige besidder .
Denne uge står nok på lidt serv-modtagning, kan jeg forestille mig. Et holdmøde midt på ugen, som forhåbentlig kan afslutte hele vores katharsis-ting :) Når vi nu indser vores fejl og finder ud af, hvordan vi retter op på den kosmiske orden igen.
Med det sagt, tror jeg nu også at Fortuna og Brøndby er rækkens stærkeste hold i år.. en modig påstand eftersom vi slet ikke har mødt de andre, men begge hold er allerede stærkere nu end de var på dette tidspunkt sidste år. Jeg glæder mig til at se Fr.berg i aktion, og håber vi kan finde vores gode gamle hjemmebane fordel frem.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Anne

Jeg sad til en barnedåb og fik meldingerne fra kampen, og må indrømme at det overraskede mig en del. Godt nok havde jeg tippet 3-0, men var over i overvejelse om 3-2. Dine statitiske beregninger holder dog ikke helt som jeg kan se, men det føltes sikkert sådan. Caley er nok ofte den "go to girl" som man bruger når det spidser til. Karen bliver bare bedre og bedre, men det oplevede du nok også med landsholdet (eller var du taget hjem pga alderen ;-).

Men I skal nok også finde jeres ståsted, og der har både Brøndby og os en fordel i og med at de "bærende" stadig er de samme. Så der har du ret i at det pt bare ser rigtig godt ud.

Held og lykke mod Williams power-hittere - måske mangler han lidt pga udebanen og I er tilbage i trygge rammer....

Mikkel

Anonym sagde ...

Godt at høre fra dig Anne.. Og irriterende at I ikke mindst hev 1 sæt hjem i kampen mod Fortuna.. Det giver altid lidt mere tro på at man er på vej det rigtige sted hen, men i særdelshed også fordi det havde sendt mig i spidsen for den tipsdyst vi er et par der har gang i.. ;0)

Held og lykke i weekenden, og jeg er som Mikkel også sikker på at I med den trup nok skal få jeres sejre i land!

Mini